2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | {{Infoboks-bygning | ||
|titel=Vestergade 7 | |titel=Vestergade 7 | ||
|billede=Fil:Vestergade7. | |billede=Fil:Vestergade7.2023.jpg | ||
|billedtekst=Vestergade 7 med det verdensberømte logo på gavlen, anno 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, | |billedtekst=Vestergade 7 med det verdensberømte logo på gavlen, anno 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv. | ||
|koordinater=56.1575796202205, 10.205740603380653 | |koordinater=56.1575796202205, 10.205740603380653 | ||
|koordinatnavn=Vestergade 7 | |koordinatnavn=Vestergade 7 | ||
Linje 12: | Linje 12: | ||
|matrikel=395, Aarhus Bygrunde | |matrikel=395, Aarhus Bygrunde | ||
|save=3 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1116121</ref> | |save=3 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1116121</ref> | ||
| | |kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]] | ||
}} | }} | ||
'''Vestergade 7''' i Aarhus har et hus, hvis gavl i 1983 blev forsynet med et logo, der i dag er et af de mest genkendelige og anvendte logoer i verden. | '''Vestergade 7''' i Aarhus har et hus, hvis gavl i 1983 blev forsynet med et logo, der i dag er et af de mest genkendelige og anvendte logoer i verden. | ||
Linje 20: | Linje 19: | ||
===Senklassicistisk forhus=== | ===Senklassicistisk forhus=== | ||
Det nuværende senklassicistiske forhus på adressen blev opført i 1881 af buntmager [[Adolph Julius Ferdinand Muchitsch (1831-1903)]], som også drev sin forretning der fra 1867. Forretningen blev afviklet i 1948 og havde da været i samme families eje i 80 år. | Det nuværende senklassicistiske forhus på adressen blev opført i 1881 af buntmager [[Adolph Julius Ferdinand Muchitsch (1831-1903)]], som også drev sin forretning der fra 1867. Forretningen blev afviklet i 1948 og havde da været i samme families eje i 80 år. | ||
Linje 26: | Linje 24: | ||
Vestergade 7 har gennem årene huset mange smede, enten guldsmede eller jernsmede. I midten af 1700-tallet træffer man guldsmed [[Otto Daniel Thausen (1721-1768)]], der var blevet udlært i Viborg og i 1751 fik borgerskab i Aarhus. | Vestergade 7 har gennem årene huset mange smede, enten guldsmede eller jernsmede. I midten af 1700-tallet træffer man guldsmed [[Otto Daniel Thausen (1721-1768)]], der var blevet udlært i Viborg og i 1751 fik borgerskab i Aarhus. | ||
Året før havde han købt denne ejendom af [[Mathias Valentiner]] i Flensborg. Den havde da syv fag forhus til gaden i to etager og tolv fag sidehus ligeledes i to etager. To år før han døde, i 1766, solgte han stedet til grovsmed [[Christian Hansen Gyberg (1727-1797)]]. Han lod i 1780’erne ejendommen tilføre et baghus på syv fag i to etager, der i mange år blev brugt som stald og kornlade. | Året før havde han købt denne ejendom af [[Mathias Valentiner]] i Flensborg. Den havde da syv fag forhus til gaden i to etager og tolv fag sidehus ligeledes i to etager. To år før han døde, i 1766, solgte han stedet til grovsmed [[Christian Hansen Gyberg (1727-1797)]]. Han lod i 1780’erne ejendommen tilføre et baghus på syv fag i to etager, der i mange år blev brugt som stald og kornlade. | ||
===Kursmede og grovsmede=== | ===Kursmede og grovsmede=== | ||
Efter hans kone [[Ane Hansdatter Bech]]s død i 1804 overgik den til kursmed [[Jens Frandsen (1774-1819)]]. Han flyttede hertil fra nr. 27. Han havde i 1799 erhvervet borgerskab som ’Grovsmed og tillige Kuursmed’. Kursmede var grovsmede, der var uddannet ved veterinærskolen for at tage sig af heste. | Efter hans kone [[Ane Hansdatter Bech]]s død i 1804 overgik den til kursmed [[Jens Frandsen (1774-1819)]]. Han flyttede hertil fra nr. 27. Han havde i 1799 erhvervet borgerskab som ’Grovsmed og tillige Kuursmed’. Kursmede var grovsmede, der var uddannet ved veterinærskolen for at tage sig af heste. | ||
Linje 37: | Linje 35: | ||
===Samme families eje i 80 år=== | ===Samme families eje i 80 år=== | ||
[[Fil:VG7-baghus.jpg|350px|thumb|right|I 1780’erne fik ejendommen et baghus, der i dag ligger frit ud til Emil Vetts Passage. Fotoet er fra 1996, før en renovering i 1997. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
De næste 80 år kom ejendommen til at være i samme buntmagerfamilies eje. Buntmager Muchitsch lod i 1881 forhuset bygge ved arkitekt James Julius Maag (1851-1924), der da boede på den anden side af gaden i nr. 16. Den senklassicistiske stil er måske inspireret fra studieture til Dresden. Det grundmurede tre etager høje forhus er opdelt i fem vinduesfag hvor imellem strækker sig pilastre. | De næste 80 år kom ejendommen til at være i samme buntmagerfamilies eje. Buntmager Muchitsch lod i 1881 forhuset bygge ved arkitekt James Julius Maag (1851-1924), der da boede på den anden side af gaden i nr. 16. Den senklassicistiske stil er måske inspireret fra studieture til Dresden. Det grundmurede tre etager høje forhus er opdelt i fem vinduesfag hvor imellem strækker sig pilastre. | ||
Linje 42: | Linje 42: | ||
På førstesalen omkring vinduet i midterfaget er pilastrene erstattet af kvindefigurer, karyatider. Da byggeriet stod færdigt, lejede arkitekten sig ind på husets anden sal, indtil han i 1887 flyttede til København. | På førstesalen omkring vinduet i midterfaget er pilastrene erstattet af kvindefigurer, karyatider. Da byggeriet stod færdigt, lejede arkitekten sig ind på husets anden sal, indtil han i 1887 flyttede til København. | ||
Senere etablerede boghandler [[Daniel Peter Møller Bang]] forretning i stueetagen som en bog-, papir- og kunsthandel. I 1891 flyttede Bang til Store Torv 5 og blev senere til boghandelen [[Kristian F. Møller]]. | Senere etablerede boghandler [[Daniel Peter Møller Bang]] forretning i stueetagen som en bog-, papir- og kunsthandel. I 1891 flyttede Bang til Store Torv 5 og blev senere til boghandelen [[Kristian F. Møller]]. | ||
===Pelse og akvariefisk=== | ===Pelse og akvariefisk=== | ||
Sammen fik de fire børn, hvor [[Andreas Blinkenberg (1893-1982)]] blev den mest kendte. Han var docent i fransk ved Aarhus Universitet i 1928 og professor i romansk filologi fra 1934 til 1963. Han var desuden rektor for Aarhus Universitet fra 1937 til 1940. Allerede i 1895 flyttede Johannes Blinkenberg til nye lokaler i Ankerhus i Søndergade. | [[Fil:Vestergade 7.baghus.2023.jpg|350px|thumb|right|Baghuset, som det kom til at se ud efter renoveringen i 1997, fotoet er fra 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
I 1890 etablerede kunstdrejer [[Johannes Weis Blinkenberg (1865-1954)]] sig i bagbygningen. Han blev født i Ribe som søn af kunstdrejer Andreas Blinkenberg og gift i 1890 med [[Helene Damsgaard]] fra Varde. | |||
Sammen fik de fire børn, hvor [[Andreas Blinkenberg | Andreas Blinkenberg (1893-1982)]] blev den mest kendte. Han var docent i fransk ved Aarhus Universitet i 1928 og professor i romansk filologi fra 1934 til 1963. Han var desuden rektor for Aarhus Universitet fra 1937 til 1940. Allerede i 1895 flyttede Johannes Blinkenberg til nye lokaler i Ankerhus i Søndergade. | |||
Buntmagerforretningen blev i 1902 overtaget af sønnen [[Hugo Berthold Muchitsch (1869-1948)]]. Forretningen blev afviklet efter hans død i 1948. Hugos søn, [[Asger Muchitsch (1907-1982)]], var også uddannet buntmager og arbejdede i butikken, men fik en karriere som bladtegner og billedkunstner. I genbrugsbutikker kan man endnu finde pelstøj med mærket Muchitsch. Efter nogle mellemhandler kom der en forretning med akvariefisk, kaldet “Tropefisken”, hvis indehaver var Hans Hartvig Stenholdt Hansen. Den var begyndt i Klostergade i 1945 og kom via Frederiksgade hertil i 1960 og var her indtil 1987. | Buntmagerforretningen blev i 1902 overtaget af sønnen [[Hugo Berthold Muchitsch (1869-1948)]]. Forretningen blev afviklet efter hans død i 1948. Hugos søn, [[Asger Muchitsch (1907-1982)]], var også uddannet buntmager og arbejdede i butikken, men fik en karriere som bladtegner og billedkunstner. I genbrugsbutikker kan man endnu finde pelstøj med mærket Muchitsch. Efter nogle mellemhandler kom der en forretning med akvariefisk, kaldet “Tropefisken”, hvis indehaver var Hans Hartvig Stenholdt Hansen. Den var begyndt i Klostergade i 1945 og kom via Frederiksgade hertil i 1960 og var her indtil 1987. | ||
Linje 56: | Linje 59: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]] | * Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki | ||
* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | * Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | ||
* Sejrs Sedler (1700-1970) | * Sejrs Sedler (1700-1970) |
redigeringer