Aarhus Rådstue: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhus Rådstue''' eller '''Aarhus Rådstueret''' var en domstol i Aarhus, der bestod af byens borgmester og | '''Aarhus Rådstue''' eller '''Aarhus Rådstueret''' var en domstol i [[Aarhus Købstad]], der bestod af byens [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og [[Rådmænd i Aarhus|rådmænd]]. Rådstuen var anden instans for sager, der var pådømt på [[Aarhus Byting]] i første instans. | ||
Betegnelsen ''rådstue'' blev både brugt om domstolen som instans, men også om de lokaler, som domstolen befandt sig i. Disse lå ofte på byens [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]]. | Betegnelsen ''rådstue'' blev både brugt om domstolen som instans, men også om de lokaler, som domstolen befandt sig i. Disse lå ofte på byens [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]]. | ||
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem rådstueretten og den anden domstol i købstaden, bytinget, uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by i Danmark. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. | |||
På Aarhus Rådstue blev der ført protokoller med referater af de retssager, der blev dømt af rådstuen. Den ældste rådstueprotokol, vi har fra Aarhus, starter med en retssag fra januar 1651. | På Aarhus Rådstue blev der ført protokoller med referater af de retssager, der blev dømt af rådstuen. Den ældste rådstueprotokol, vi har fra Aarhus, starter med en retssag fra januar 1651. | ||
| Linje 9: | Linje 11: | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
*[[Aarhus Byting]] | *[[Aarhus Byting]] | ||
*[[Aarhus Købstadskommune]] | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
Nuværende version fra 11. aug. 2023, 08:03
Aarhus Rådstue eller Aarhus Rådstueret var en domstol i Aarhus Købstad, der bestod af byens borgmester og rådmænd. Rådstuen var anden instans for sager, der var pådømt på Aarhus Byting i første instans.
Betegnelsen rådstue blev både brugt om domstolen som instans, men også om de lokaler, som domstolen befandt sig i. Disse lå ofte på byens rådhus.
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem rådstueretten og den anden domstol i købstaden, bytinget, uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by i Danmark. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne.
På Aarhus Rådstue blev der ført protokoller med referater af de retssager, der blev dømt af rådstuen. Den ældste rådstueprotokol, vi har fra Aarhus, starter med en retssag fra januar 1651.
Rådstueretten dømte oftest sager om næringsforhold og økonomi, men skulle også forholde sig til større straffesager, hvor man indhentede forklaringer, afhørte vidner og dømte eventuelle skyldige.
Se også
Litteratur og kilder
- Holdbergordbogen om ordet "Raadstue", https://holbergordbog.dk/ordbog?query=r%C3%A5dstue
- retrodigitalisering.dk's blogindlæg: Aarhus Stadsarkiv genopdager byens 1600-talskonflikter gennem transskribering af rådstueprotokoller, https://www.retrodigitalisering.dk/2023/7183/
