|
|
| (9 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Vesterbrogade''' var oprindelig en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]], men blev brolagt i 1860, efter at der var opstået en bebyggelse mellem [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] og [[Vesterbro Torv]]. I 1868 gav byrådet denne del af landevejen navnet Vesterbrogade. På nordsiden af gaden blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. Gaden er stadig rå, men bebos i dag mest af studerende. Et par nybyggerier kan dog ses som varsel om en fremtidig gentrificering af gaden.
| | <div class="tright">{{#display_map:lines= |
| | 56.158183040620806,10.198104794113169:56.15759151999797,10.194800312606821 |
| | ~Vesterbrogade~Fra Thorvaldsensgade til Vesterbro Torv~red~0.50~12 |
| | |width=378 |
| | |height=200 |
| | |zoom=15 |
| | |align=right |
| | }}</div> |
|
| |
|
| === Landevejen, der blev gade ===
| | '''Vesterbrogade''' ligger [[Vesterbrokvarteret]]. Gaden går fra [[Vesterbro Torv]] til [[Thorvaldsensgade]]. |
| Oprindelig begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det jyske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.
| |
|
| |
|
| === En række grimme ejendomme ===
| | Oprindelig del af [[Silkeborgvej|Vejen til Silkeborg]] med status som hovedlandevejsgade. Brolagt i 1860 og navngivet i 1868 med henvisning til en tidligere træbro over [[Hesselbækken|Hesselbæk]], der kom fra [[Botanisk Have]]. I nogle større byer bruges efterleddet ’brogade’ til hovedindfaldsveje i betydningen ’broen ind til byen’. Tre større virksomheder, Vesterbro Trælasthandel (grundlagt 1896), Mejeriet Vesterbro (1905-1968) og Vesterbros Kalk- og Mørtelværk (1919-1994), havde alle tilkørsler fra gaden, og deraf navnene. Gadeforløbet fra [[Viborgvej]] til [[Vestre Ringgade]] blev helt frem til 1933 kaldt for Vesterbrogade, men derefter formelt ændret til [[Silkeborgvej]]. I 1928 ændrede man husnumrene i gaden, idet den nordlige side begyndte med nr. 60, som lå over for nr. 39 på den sydlige side af gaden. |
| Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ”mere eller mindre grimme ejendomme”. På nordsiden ses endnu en blanding af 2-etages huse fra slutningen af 1800-tallet og 4-5-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen]] og [[Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, ”[[Guldborg|Café Guldborg]]”. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et 5-etagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag [[Hjorten|værtshuset ”Hjorten”]] (siden 1977) og [[Vesterbro Slagter|en halalslagter]]. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken "Thor" (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.
| |
|
| |
|
| === Damp, træ og is med vitaminer === | | === Adresser på Vesterbrogade === |
| Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”[[Vesterbro]]” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”[[Å-gården]]”.
| | * [[Vesterbrogade 13]] |
| | * [[Vesterbrogade 20]] |
| | * [[Vesterbrogade 31]] |
|
| |
|
| === Fra lokum i gården til liebhaberbolig === | | ==Vesterbrogade på AarhusArkivet == |
| I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området.
| | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vesterbrogade Vesterbrogade]}} |
|
| |
|
| == Kilder == | | == Litteratur og kilder == |
| * Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, anden samling, Universitetsforlaget i Århus 1961, s. 133-142. | | *Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 |
| * Aarhus Kommuneatlas om Vesterbrogade.
| | |
| * Preben Rasmussens Samling, udklip om Vesterbrogade.
| | [[Kategori:Gader & veje]] |
| * Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, bd. 1, Aarhus 1920, s. 242-244.
| |
| * Jørgen Peder Clausager: "Vesterbrogade 24 i Århus. En ejendoms historie", Aarhus Stifts Årbøger 1971, s. 54-133.
| |
| * Erik Korr Johansen: "Høvleværket - fabrikken i Hjortensgade", i De skabte Aarhus - anden samling, Århus Byhistoriske Udvalg / Erhvervsarkivet 1992, s. 24-26.
| |
| * Mejeriet "Vesterbro" gennem 25 Aar, Aarhus 1930.
| |
| * Fra Græsset til Glasset. Træk af Konsummælkens Historie. Udsendt i Anledning af Mejeriet Vesterbros 50 Aars Jubilæum den 1 November 1955.
| |
| * Det danske trælastkompagni, aktieselskab, 1896, 23. april, 1971.
| |
| * A/S Vesterbro Trælasthandel, Århus 2000.
| |
| * Aarhus Stiftstidende - 24.01.1897, 25.05.1915, 02.01.1918, 05.05.1926, 15.07.1926, 23.05.1931, 17.03.1933, 29.03.1933, 27.03.1935, 06.10.1935, 05.07.1942, 11.03.1978, 28.08.1978, 31.12.1978, 18.09.1982, 01.05.1983, 29-07.1984, 10.04.1999.
| |
| * Jyllandsposten 29.11.1984, 11.09.1999.
| |
| * Aarhus Byråds Forhandlinger - 01.10.1868, 11.11.1875, 01.03.1906, 21.06.1906, 12.07.1906, 06.12.1906, 17.12.1914, 22.03.1928, 27.09.1928, 30.03.1933.
| |
| * Om Café Guldborgs historie [https://bodegakultur.wordpress.com/2011/05/23/guldborg/]
| |
| * Byggesag til Vesterbrogade 2 [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62640]
| |
| [[Kategori: Gader & veje]] | |
