10.897
redigeringer
Stadionsøerne: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
=== Anlagt som skøjtesøer === | === Anlagt som skøjtesøer === | ||
[[Fil:000136095 l.jpg|350px|thumb|right|I februar 1940 fandt de fleste af [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] idrætstimer sted på de tilfrosne Stadionsøer. Her underviser skolen gymnastiklærer Aage Flatau elever i kunsten at stå på skøjter. Flatau havde desuden en danseskole i byen. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 16.02.1940, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Selvom Stadionsøerne i dag er populære ved sommergæster og ænder blev de ikke anlagt for hverken ændernes eller sommergæsternes skyld, men derimod som skøjtesøer. | Selvom Stadionsøerne i dag er populære ved sommergæster og ænder blev de ikke anlagt for hverken ændernes eller sommergæsternes skyld, men derimod som skøjtesøer. | ||
På trods af at skøjteløb tidligere var fuldstændig afhængigt af de få længerevarende frostperioder, som Danmark kan byde på, var sporten blevet umådeligt populær i sidste halvdel af 1800-tallet. Derfor var det også med glæde, at [[Århus Stiftstidende]] kunne meddele sine læsere 31. maj 1918, at det på byrådsmødet den foregående dag var blevet vedtaget at bruge 80.000 kr., svarende til godt 2.5 millioner kr. i dag, til anlæggelsen af en kommunal skøjtebane ved [[Friheden]]. Moserne blev udgravet til nogle mindre søer, der blev forbundet af kanaler, så de kom til at fremstå som én stor sø. Samlet set kom søerne til at hedde Stadionsøerne opkaldt efter [[Aarhus Stadion]], der blev indviet i 1920. | På trods af at skøjteløb tidligere var fuldstændig afhængigt af de få længerevarende frostperioder, som Danmark kan byde på, var sporten blevet umådeligt populær i sidste halvdel af 1800-tallet. Derfor var det også med glæde, at [[Århus Stiftstidende]] kunne meddele sine læsere 31. maj 1918, at det på byrådsmødet den foregående dag var blevet vedtaget at bruge 80.000 kr., svarende til godt 2.5 millioner kr. i dag, til anlæggelsen af en kommunal skøjtebane ved [[Friheden]]. Moserne blev udgravet til nogle mindre søer, der blev forbundet af kanaler, så de kom til at fremstå som én stor sø. Samlet set kom søerne til at hedde Stadionsøerne opkaldt efter [[Aarhus Stadion]], der blev indviet i 1920. | ||
=== [[Natursti i Aarhus|Skjøt-Petersens naturstier]] === | === [[Natursti i Aarhus|Skjøt-Petersens naturstier]] === | ||
| Linje 31: | Linje 33: | ||
I 1923 blev nogle unge svaner fra [[Vennelystparken]] flyttet til Stadionsøerne, hvor de fandt sig godt til rette. Omkring 1930 fik svanerne selskab af 10 kuld gråænder, der blev udsat i [[Ødam]], der er den sø, der ligger øst for [[Stadion Allé]]. Ænderne stammede vistnok fra voldgravene ved Fredericia, og i Aarhus blev de ti kuld hurtigt til en fast bestand. Faktisk klarede bestanden sig så godt, at den måtte holdes nede af byrådets skovudvalg, der med bøsser og hunde glædeligt gik på jagt efter de halvtamme ænder samt deres vilde artsfæller i skovområdet. | I 1923 blev nogle unge svaner fra [[Vennelystparken]] flyttet til Stadionsøerne, hvor de fandt sig godt til rette. Omkring 1930 fik svanerne selskab af 10 kuld gråænder, der blev udsat i [[Ødam]], der er den sø, der ligger øst for [[Stadion Allé]]. Ænderne stammede vistnok fra voldgravene ved Fredericia, og i Aarhus blev de ti kuld hurtigt til en fast bestand. Faktisk klarede bestanden sig så godt, at den måtte holdes nede af byrådets skovudvalg, der med bøsser og hunde glædeligt gik på jagt efter de halvtamme ænder samt deres vilde artsfæller i skovområdet. | ||
Ved hårde isvintre har ænderne dog til tider haft det hårdt, og i februar 1951 måtte skovrider [[Kjeld Ladefoged | Ved hårde isvintre har ænderne dog til tider haft det hårdt, og i februar 1951 måtte skovrider [[Kjeld Ladefoged (1913-1991)]] anmode Stiftens læsere om at hjælpe med at fodre stadionsøernes 300 ænder og 11 svaner, der efter to måneders frost sultede. | ||
I starten af 1970’erne kneb det med forholdene for Stadionsøernes dyreliv. Vandet var blevet forplumret og ildelugtende, og vandstanden var for lav. Efter at skovrider Ladefoged i Stiften under overskriften ”Stadion-søerne er døende” i marts 1972 havde gjort opmærksom på problemerne, blev emnet taget op i byrådet, og i løbet af 1970’erne blev søerne oprenset og søerne tilført nyt vand. | I starten af 1970’erne kneb det med forholdene for Stadionsøernes dyreliv. Vandet var blevet forplumret og ildelugtende, og vandstanden var for lav. Efter at skovrider Ladefoged i Stiften under overskriften ”Stadion-søerne er døende” i marts 1972 havde gjort opmærksom på problemerne, blev emnet taget op i byrådet, og i løbet af 1970’erne blev søerne oprenset og søerne tilført nyt vand. | ||
| Linje 37: | Linje 39: | ||
==Litteratur & kilder== | ==Litteratur & kilder== | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109239 Stadionsøerne]}} | |||
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 30.05.1918. | * Aarhus Byråds Forhandlinger: 30.05.1918. | ||
* Århus Stiftstidende: 31.05.1918, 04.04.1926, 09.03.1941, 04.01.1945, 05.02.1951, 06.02.1951, 26.03.1972, 30.03.1972, 06.04.1972, 07.04.1972, 10.04.1972, 13.04.1972. | * Århus Stiftstidende: 31.05.1918, 04.04.1926, 09.03.1941, 04.01.1945, 05.02.1951, 06.02.1951, 26.03.1972, 30.03.1972, 06.04.1972, 07.04.1972, 10.04.1972, 13.04.1972. | ||