Beder Sogn: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 47: | Linje 47: | ||
==Kilder og Litteratur== | ==Kilder og Litteratur== | ||
*https://www.digdag.dk/ | *https://www.digdag.dk/ | ||
*Før og Nu i Arkivets Tid, Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 2017 | *"Før og Nu i Arkivets Tid", Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 2017 | ||
*[http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | *[http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | ||
*[https://sogn.dk/beder Beder Sogn] | *[https://sogn.dk/beder Beder Sogn] | ||
[[Kategori: Sogne]] | [[Kategori: Sogne]] |
Versionen fra 4. feb. 2022, 15:18
Beder Sogn hører til Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Sognet hørte i perioden 1842-1970 til Beder-Malling Sognekommune og blev herefter en del af Aarhus Kommune. I 2022 har sognet 3.628 folkekirkemedlemmer og 4.574 indbyggere. Beder er hovedbyen i sognet.
Den tidlige historie
Beder Kirke er fra ca. 1150, og det vides derfor, at sognet har været fast bebyggelse i sognet på det tidspunkt - formentlig også længe før det. Beder Kirke var med sin præstegård områdets hovedkirke, mens Malling Kirke var annekskirke dertil.
I løbet af 1700-tallet havde herregårdene Moesgaard og Vilhelmsborg fæstere i Beder Sogn. Sognet havde kun små bebyggelser og få gårde. I årene 1782-92 blev næsten alle Moesgaards og Vilhelmsborgs bondelandsbyer og landsbyernes dyrkningsfællesskab afviklet som en del af landbo reformerne. Hver gård fik derfor sin jord samlet ét sted.
I Trap fra 1879 beskrives kirken i Beder og præstegården. Derudover ses det, at sognet havde en privat skole og 600 indbyggere. Agerbruget var desuden beskrevet som hovederhvervet.
Beder Kirke og præstegård
Den oprindelige Beder Kirke er opført omkring 1150 og blev i løbet af 1300-tallet udvidet og restaureret. Kirken blev udvidet mod vest og fik opført et tårn samt et våbenhus. Udvendigt blev kirken kalket gul. I 1794 blev det gamle tårn fjernet og et nyt opført af kirkens ejer, Friedrich Baron Gyldenkrone, hvis initialer kan ses på vestgavlen.
Præstegården blev ofte brugt som møde- og valgsted for Beder-Mallings sogneforstanderskab.
Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900 Fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben.
Den nuværende præstegård er opført i 1946, efter at den gamle præstegård fra 1793 nedbrændte. En bjælke, som har siddet over den gamle præstegårds indkørsel, sidder i dag over vinduet i konfirmandstuen. I den er indridset årstallet for opførelsen samt initialerne på præsten, Michael Hasle, der opførte den gamle præstegård, og hans kone. Der har sandsynligvis ligget præstegårde på samme sted siden kirkens opførelse tilbage i 1100-tallet, da man har fundet, hvad der ligner belægninger fra tidligere gårdspladser på stedet.
Stationen i Beder
Beder Station åbnede i 1884 med Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning (Odderbanen) mellem Aarhus og Odder. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til Aarhus Letbane som del af letbanens strækning Odder-Grenå. Efter forsinkelser i forhold til planen om at åbne i december 2017 åbnede Letbanens etape mellem Odder og Aarhus den 25. august 2018.
Befolkningsudvikling i Beder Sogn
År | Befolkning |
---|---|
1801 | 325 |
1850 | 474 |
1901 | 696 |
1930 | 657 |
1955 | 695 |
1960 | 675 |
2015 | 4586 |
Beder Sogn på AarhusArkivet
Kilder og Litteratur
- https://www.digdag.dk/
- "Før og Nu i Arkivets Tid", Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 2017
- Beder-Malling Egnsarkiv
- Beder Sogn