Brabrand Sogn

Brabrand Sogn ligger i Aarhus Kommune. Sognet hører under Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift.

I sognet ligger Brabrand Kirke, som blev bygget i år 1200. Sognets største by er Brabrand.

Oldtidsminder

Der har siden oldtiden boet mennesker i det område, der i dag findes omkring Brabrand. Det vidner 51 oldtidsfund om. Det er langt mere end i nogen af de omkringliggende sogne. Det mest kendte oldtidsfuld er det såkaldte brabrandfund, der blev fundet i 1903-1904. Brabrandfundet blev knyttet til Rugholmen med Brabrand Sø's sydøsthjørne og hører derfor egentlig under Viby Sogn. Man kan derfor læse mere om fundet under dén artikel. Fundet vidner dog om, at der var mennesker i området allerede 2500 år f.v.t.

Der er desuden fundet spor efter oldtidsbopladser i sognet i form af bl.a. køkkenmøddinger med rester af perlemuslingsskaller, østersskaller, sneglehuse og forskellige dyreknogler. Disse lå tæt på fjorden, der trak ind i landskabet og vidner om stenaldermenneskets ophold langs aarhusbugten. De mange fund af påbegyndte og færdige stenalderredskaber på områdets marker fortæller, at mennesker levede ganske tæt her. Da menneskene første gang kom til egnen, var landet dog i det store hele dækket af skov. Denne skov har gennem tiden måtte vige for agerdyrkningen. ​

De døde blev gravsatte på de højereliggende landområder - også steder, hvor der i dag er skov. I Aarslev Skov ses konturerne af 5 høje. Indtil 1820 lå der omkring 10 storstensgrave (dyssekamre) i Brabrand Sogn, men disse med herefter hugget i stykker og anvendt til bygningsbrug.

Sognets landsbyer

Landsbyerne i sognet er i deres ældste oprindelse terrænbyer, da deres byggeplan lænede sig op ad overfladeforholdene i området. Op gennem middelalderen udviklede de gamle byer sig gradvis. Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt ved agerdyrkning. Oldtidsbyen, der var forud for Brabrand, har haft sin plads på de lette jorder. Her har man nok begyndt rydning af skoven, da området stadig var dækket af storskov. Gennem århundreder er ny jord blevet taget ind til dyrkning, og efterhånden fik man det område, der kom til at udgøre Brabrand Bys Markområde. Det ældste Brabrand har været en række gårde med beliggenheden fra Øst til Vest. Da gårdene havde nået et vist antal, begyndte man på en ny række nord for vejen, der førte forbi den ældste gårdrække.

Sognet i middelalderen

Indtil middelalderen sad bønderne som ejere af deres gårde. Samfundsudviklingen gjorde dog herefter, at mange jordbrugere kom i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Endnu omkring år 1200 var et betydeligt antal af Danmarks bønder ejere af deres gårde, mens resten var fæstere. I de følgende 500 år gik det bestandigt tilbage for selvejerne, så de til sidst var ganske få i tal. I Brabrand Sogn blev i middelalderen den katolske kirke ejer af så godt som alle fæstegårde - med undtagelse af Brabrand by, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. En adelsslægt ejede i stedet byen. Det blev grunden til, at byen blev uberørt af alle kirkens bestræbelser på at komme til at eje store sammenhængende godsområder. Et medlem af den adelsslægt, der først fik Brabrand i sin besiddelse, har boet på Brabrand Hovgård nede sydvest for kirken.

Brabrand Hovgård

Det har været omkring år 1300, at den første adelige ejerslægt af Brabrand har boet her. Brabrand Hovgård fik formentlig sit navn, fordi der hertil blev gjort hoveri. Gården lå lidt uden for byen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store fald.

Brabrand Sogn på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Brabrand Sogn

Kilder og Litteratur

• https://digdag.dk/
• August F. Schmidt, Brabrand og Aarslev Sognes Historie, Udgivet af Brabrand-Aarslev Kommune, 1962