Viby Sogn

Viby Sogn ligger i Aarhus Kommune. Sognet hører til Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift.

I sognet ligger Viby Kirke.

Viby var frem til 1970 en selvstændig sognekommune, der var delt i tre sognefogeddistrikter og havde tingsted i Aarhus. Sognet hørte dengang under retskreds Ning Herred og Hads Herred (Odder).

Sognets navn

Viby er opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om Høskoven.

Den tidlige bebyggelse

Den tidligste bebyggelse flugtede med de veje, der i forvejen gik gennem området. Gårdene lå i nordvestlig-sydøstlig retning på den ene side af en lang bygade, som stødte til den gamle vej fra Aarhus til Skanderborg og Horsens. Landsbyen lå dermed på et befærdet område, da hovedparten af de vejfarende, der skulle ud til åmundingen (Aarhus), passerede Viby, hvis de skulle mod syd eller sydvest.

I det 12.-13. århundrede blev en kirke i romansk stil bygget umiddelbart syd for den lille by. Overfor kirken på en lille fremspringende bakke lå den befæstede Kongsgård i middelalderen.

Kongsgården i Viby

I 1176 fandt et kongemøde sted i Viby. Her deltog Valdemar den Store. Meget tyder derfor på, at der allerede på det tidspunkt lå en kongsgård ved byen. Nogle hundrede år senere fremgår kongsgården da også en af kilde, hvor Pastor Jens Lauritsen Mariager i sin indberetning til Ole Worm i 1623 beskriver, en gård, der tidligere lå i området: "Udi Wibye Haffuer der j fordumb dage værett enn herrgaardt med nafffn Kongesgaard". Kilden tyder på, at kongsgården var forsvundet længe før 1623.

Senere har man fundet ud af, at der ved gården blev opført et kapel og en kirkegård. Kongsgården lå på en lille bakke og var sikkert omgivet af vand på alle sider (dels grave og dels naturligt vandløb). I 1890'erne kunne den samtidige ejer af den matrikel, hvor gården skulle have ligget, berette, at han havde fundet brolægning, rester fra en gårdsplads og en del fundamenter og rester af murværk, bygget af store, røde mursten.

I efteråret 1915 blev der opført en ny skolebygning på den såkaldte slotsbanke syd for kirken i Viby. Ved udgravningen af grunden stødte man i den nye bygnings nordøstre hjørne på et kampestensfundament. Da banken øst og nord for skolehuset skulle graves af, for at der kunne dannes en flad skolegård, blev det muligt at følge fundamentet, der viste sig at tilhøre en rektangulær bygning, der var ca. 11 meter lang og 9 meter bred. Det viste sig at stamme fra middelalderen. Man fandt derudover benrester af svin og heste, adskillige horn af bukke eller væddere, samt enkelte store jernspiger og hager. Meget tyder på, at der rundt om bygningen havde været en vandgrav. Hvad bygningen har været brugt til er usikkert, men det kan meget vel have hørt til kongsgården.

Oldtidsminder

I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få oldtidsfund. Der er bl.a. fundet spor efter en stenalderboplads fra Ertebølletiden ved Rugholm (på østsiden af Brabrand Sø). Fundet bliver kaldt Brabrand-Fundet. De jordlag, som findes her, indeholder en stor mængde muslinger og snegle, og man går således ud fra, at leveforholdende her har været ganske udmærkede for stenaldermennesket. Man har i området fundet flere redskaber og affald. F.eks. flere flækkeskrabere, knive, bor, flintblokke, tværpile, en økse af hjortetak, 28 hjortetaksøkser, der er ornamenteret, flere stykker fra lerkar og en benkamme. Man har desuden fundet rester fra de dyr, der blev nedlagt i området - f.eks. kronhjorte og urokser.

Under markflade er der fundet grave, gravgods og lerkrukker fra jernalderen.

Fund på Nationalmuseet fra Viby Sogn

• Venstre skulderblad af urokse fra Brabrand Sø.
• Brabrand-Fundet
• Skaldyngefund
• Tre brandgrave, antagelig fra bronzealderen
• Lerkarskår - bronzealder og jernalder
• To lerkargrave fra overgangen mellem romersk og senromersk jernalder.

Viby Folkebibliotek

Allerede den 2. september 1846 var spørgsmålet om et sognebibliotek på dagsordenen i sogneforstanderskabet. I forhandlingsprotokollen er der indført: "Med Hensyn til Oprettelse af et Sognebibliotek blev besluttet at indbyde til saadan Oprettelse med Bidrag af 1 Mark aalig for hver, der ved Forstanderskabet indskriver sig som Medlem". Hver Sogneforstander lovede for sit Distrikt at samle underskrifter hos vedkommendes sognebeboere. Herefter oprettede man et læseselskab, men det vides ikke om projektet for alvor blev søsat, da det er svært at finde kilder herom. Viby Højskoles bibliotek blev anvendt som udlånsbibliotek, og det kan formodes, at det først var efter højskolens nedlæggelse i 1899, at man for alvor tog biblioteksarbejdet op.

Det første bibliotek i Viby, man rigtig kender til, var ejet af afholdsforeningen. Det hed 'Viby Folkebibliotek'. I 1906 blev der nedsat et udvalg, som fik til opgave at oprette en sognebogsamling. Udvalgets arbejde resulterede i, at der på cirkulerende lister tegnede sig 45 medlemmer med et samlet årskontingent på 119 kr. og 50 øre. Kontingentet var mindst 1 kr. pr. år.

Befolkningsudvikling i Viby Sogn

År	Befolkning
1801	411
1850	642
1901	880
1930	6.086
1955	12.738
1960	15.036
2015	8.219*

• Tallet er alene fra det nuværende Viby Sogn. I 1960 og 1976 blev henholdsvis Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304.

Viby Sogn på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Viby Sogn

Kilder

• August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
• Danmarks Kirker
• J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
• https://digdag.dk/