Viby Sogn: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Viby Sogn''' ligger i [[Aarhus Kommune]]. Sognet hører til [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. | '''Viby Sogn''' ligger i [[Aarhus Kommune]]. Sognet hører til [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. | ||
I sognet ligger [[Viby Kirke]]. | I sognet ligger [[Viby Kirke]]. | ||
Linje 6: | Linje 6: | ||
===Sognets navn=== | ===Sognets navn=== | ||
Viby skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om [[Høskoven]]. | Viby er opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om [[Høskoven]]. | ||
===Oldtidsminder=== | ===Oldtidsminder=== |
Versionen fra 7. dec. 2021, 15:29
Viby Sogn ligger i Aarhus Kommune. Sognet hører til Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift.
I sognet ligger Viby Kirke.
Viby var frem til 1970 en selvstændig sognekommune, der var delt i tre sognefogeddistrikter og havde tingsted i Aarhus. Sognet hørte dengang under retskreds Ning Herred og Hads Herred (Odder).
Viby er opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om Høskoven.
Oldtidsminder
I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få oldtidsfund. Der er bl.a. fundet spor efter en stenalderboplads fra Ertebølletiden ved Rugholm (på østsiden af Brabrand Sø). Fundet bliver kaldt Brabrand-Fundet. De jordlag, som findes her, indeholder en stor mængde muslinger og snegle, og man går således ud fra, at leveforholdende her har været ganske udmærkede for stenaldermennesket. Man har i området fundet flere redskaber og affald. F.eks. flere flækkeskrabere, knive, bor, flintblokke, tværpile, en økse af hjortetak, 28 hjortetaksøkser, der er ornamenteret, flere stykker fra lerkar og en benkamme. Man har desuden fundet rester fra de dyr, der blev nedlagt i området - f.eks. kronhjorte og urokser.
Under markflade er der fundet grave, gravgods og lerkrukker fra jernalderen.
Fund på Nationalmuseet fra Viby Sogn
- Venstre skulderblad af urokse fra Brabrand Sø.
- Brabrand-Fundet
- Skaldyngefund
- Tre brandgrave, antagelig fra bronzealderen
- Lerkarskår - bronzealder og jernalder
- To lerkargrave fra overgangen mellem romersk og senromersk jernalder.
Befolkningsudvikling i Viby Sogn
År | Befolkning |
---|---|
1801 | 411 |
1850 | 642 |
1901 | 880 |
1930 | 6.086 |
1955 | 12.738 |
1960 | 15.036 |
2015 | 8.219* |
- Tallet er alene fra det nuværende Viby Sogn. I 1960 og 1976 blev henholdsvis Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304.
Viby Sogn på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder
- August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- https://digdag.dk/