Framlev

Landsby i Aarhus Kommune, som indtil 1970 lå i Harlev-Framlev Kommune. Byen hører til Framlev Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift.

Historie

1310 Framleff, 1341 Framløf.

Skanderborg-Randers vejen løber fra gammel tid forbi Framlev. Byen var uberørt heraf indtil mellemkrigstiden. Den var en ren bondeby med dennes traditionelle service. Al bebyggelse lå omkring 1800 langs den øst-vestgående bygade (Fram­levvej-Snåstrupvej) samt ved nogle smøger omkring kirken, gårdene (i alt 10) hovedsagelig i to rækker langs bygaden, "husene" for størstepartens vedkommende omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere 3 efter, de resterende 6 gårde eksisterer stadig (dog med nogen omrokering af jorderne) og ligger med en enkelt undtagelse på den gamle plads i byen. Fra ca. 1850 be­gyndte desuden en ret omfattende udparcellering, især af de fjerntliggende jorder.

Kirken i Framlev. Bag bindingsværkshuset er den gamle skole. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Harlev-Framlev Korsvej opstår

I mellemkrigstiden indledtes en ny fase i udviklingen ved opvæksten af Framlev Korsvej servicecentrum med baggrund i bilismen. Dette byggeri beslaglagde en betydelig del af jorderne til gårdene i Framlev. Seneste fase i udviklingen er bygningen af Harlev-Framlev Korsvej parcelhuskvarterer fra slutningen af 50'erne og årene derefter. Ved denne bydannelse er Framlev Korsvej og Harlev Stby. blevet forenet. Nybyggeriet har i forbavsende ringe grad be­rørt landsbyen. I alt er der kun en af landbrugsejendommene i selve Framlev, der har mistet jorden. Størsteparten af bymarken er intakt.

På de gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, opførtes huse til aftægtsfolk og arbejdere, og efter krigen er der bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vesten­den af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. Et nyt træk i by­ens fysiognomi er desuden den snedkervirksomhed, der er indrettet i byens skole fra 20'erne, efter at Næshøjskolen i Harlev-Framlev Korsvej toges i brug i 1959. Nybyggeriet har bevirket, at den udflyttede Mosegård igen er blevet ind­fanget af byen, og at nordsiden af Framlevvej ligesom sydsiden er fuldt udbygget.

Centralskolen for Harlev og Framlev blev bygget i 1958-59 med tilhørende bibliotek. Forsamlingshuset blev opført 1905.

Framlev Kirke

Framlev Kirke blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af Lyngbygård, og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Den ligger på tværs af en svagtudviklet endemoræne, der kan følges fra Labing til Framlev. Selv om byen således er placeret ved den østjyske israndslinie, er lokalterrænet så reliefsvagt, at man internt i landsbyen højst har indtryk af ganske svagt skrånende flader.

Landsbyen har to åbne grønne områder, kirkegården, der er velpasset og placeret ret perifert i forhold til bebyggelsen, og et intrusivt landbrugsområde, der ikke besidder nogen miljømæssige kvalifikationer. Beplantningen må under ét betegnes som ikke særlig fremtrædende. En mindre frugtplantage er placeret i området omkring Klokkebjerg, men påvirker ikke den samlede beplantnig væsentligt.

Bygninger og erhverv:

Som det almindelige indtryk antyder, er Framlev klart beboelsesorienteret. By­ens 7 landbrugsejendomme (herunder en frugtplantage) udgør dog en væsentlig del af bybilledet, selv om de ligger spredt. Den største arbejdsplads er snedkervirksomheden, og som helhed er industri målt efter lokale arbejdspladser vigtigste erhverv. Der findes kirke og forsamlingshus.

Framlevvej i Framlev, set mod kirken. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.

Vejnet:

Framlevvej og dens fortsættelse mod øst, Snåstrupvej, er en gennemgående bivej, men tilsyneladende kun ringe trafikeret. Framlevvejs fortsættelse mod syd ender blindt og modtager kun lokal trafik. Umiddelbart vest for landsbyen passerer en stærkt befærdet amtsvej og syd for landsbyen løber en hovedlandevej (A15). Begge disse veje kan skabe visse støjgener, men fritager på den anden side selv landsbyen for gennemgående trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt. Der findes grusbelagte fortove langs Framlevvej, visse steder på begge sider af vejen.

År	1974
Indbyggertal	Cirka 100
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	9 foruden kirken
Særkende for landsbyen	Som klasse-3 landsby indtager Framlev en relativt beskeden plads på miljørang­stigen. Det skyldes især, at bygningsmassen i gennemsnit må vurderes lavt. Hertil kommer, at flere af de øvrige faktorer, der indgår i miljøværdien, heller ikke bidrager synderligt til dens kvalitet. Det gælder således bevoksning, og det er også tilfældet med vejnettet. Ser man imidlertid på de enkelte byg­ninger og disses indbyrdes placering, hæver Framlev sig klart over gennemsnittet. Partiet omkring kirken med dets blanding af offentlige bygninger, gårde og småhuse er som helhed et af de mest bevaringsværdige i kommunen.

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/