Marienlundskolen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 8: Linje 8:


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Skoler og skolegang i Århus 1930-1970. 1978. Århus - Dengang og nu. 1971. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05348420 Bestil materiale]
*Skoler og skolegang i Århus 1930-1970. 1978. Århus - Dengang og nu. 1971. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05348420 Bestil materiale]


[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Versionen fra 16. okt. 2012, 13:52

Den kommunale værneskole Marienlundskolen oprettedes 1914 for børn, som ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler. Den fik til huse i et par nedslidte lokaler i den gamle skole i Vestergade 23, og eleverne, som almindeligvis udgjorde omkring et par snese, fordeltes efter alder på nogle få klassetrin.

I 1934 flyttede værneskolen til Marienlund, der omkring 1870 var opført som en af nordbyens store, herskabelige villaer. Århus Kommune havde købt ejendommen i 1919, og her, hvor Dronning Margrethes Vej og Nordre Ringgade mødtes for at blive til Grenåvej, lå umiddelbart op til skoven Villa Marienlund med to etager, tårn og veranda. Efter en ombygning indrettedes værneskolen i et i forhold til tidligere ganske anderledes lyst og venligt miljø, og der var nu fire lokaler til brug for undervisningen af flere og flere elever.

Tyske beslaglæggelser gjorde imidlertid, at Kommunehospitalet var nødt til at flytte Århus-afdelingen af Statens Institut for Talelidende til Marienlund, og konsekvensen heraf var, at Marienlundskolen ophørte i 1943.

Praktiske omstændigheder og principielle overvejelser havde allerede før besættelsen medført, at der i nær tilslutning til Marienlundskolen var oprettet hjælpeklasser på nogle af byens kommuneskoler. Efter krigen foretrak skolemyndighederne tanken om et decentralt net af hjælpe- og specialklasser, hvilket var ensbetydende med, at Marienlundskolens lukning stod ved magt, og at der ikke på ny oprettedes nogen central værne- eller specialskole.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
  • Skoler og skolegang i Århus 1930-1970. 1978. Århus - Dengang og nu. 1971. Bestil materiale