Asylet Børnely: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
div class="tright">{{#display_map:
div class="tright">{{#display_map:56.153682417467216, 10.204142476202732~[[Asylet Børnely]];
56.153682417467216, 10.204142476202732~[[Asylet Børnely]];
|width=378
|width=378
|height=200
|height=200

Versionen fra 26. aug. 2021, 11:27

div class="tright">

Indlæser kort...

Børnely det tidligere asyl i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12. Også kendt som Mejlen. Hans Hartvig Seedorffs Stræde har tidligere heddet Asylgade efter Børnely.

Asylet blev bygget af Sct. Stefansforeningen i Aarhus, som var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg i København. Selve ordet asyl var datidens ord for en børnehave. Der foregik også andet end asylarbejde i bygningen, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder.

Selve bygningen blev fredet i 2009 af Kulturstyrelsen.

Baggrund for Børnely

Grunden til, at man byggede Børnely, var. at der i 1880’erne var en stor befolkningsvækst i Aarhus, både i byens befolkning og på grund af tilflyttere. Hvis man ser på befolkningstallet i 1800-tallet, var der i 1850’erne 6.000 indbyggere. I 1900 var det steget til 50.000 indbyggere. Den store befolkningstilvækst gjorde, at der kom flere fattige i byen, og med dem fulgte sociale problemer. Et stort problem for mange fattige familier var pasning af børnene, mens forældrene var på arbejdet. Det var her, Børnely kom ind med pladser til 100 børn, som her blev passet, så forældrene kunne arbejde.

Opførelsen af Børnely

Børnely blev opført i 1883 og var tegnet af arkitekt Carl Lange. For at skrabe de 15.000 kr. sammen som det krævede at opføre bygningen, havde en række borgerfruer lavet basarer, hvor de havde samlet penge ind.

I Aarhuus Stiftstidende den 10. marts 1883 opfordres byens borgere til at yde et bidrag, og den 9. april 1883 bringes en oversigt over bidragyderne til Stefansforeningens Asyl og Børnehjem.

Bygningen blev opført i samme stil som Diakonissestiftelsen på Frederiksbjerg. Det var en blanding af historisme og gotik, hvilket gør, at bygningen har træk, der minder om herregårde. Bygningen i Aarhus er i en mindre skala end den i København.

Driften af Børnely

Børnely hed oprindeligt bare Asylet. Navnet blev hurtigt ændret til Stefansforeningens Børnely, da man syntes, det lød mere humant. I daglig tale blev det kaldt Børnely. De 100 børn på Børnely blev passet af en række diakonisser. Børnene kunne blandt andet arbejde i små værksteder som diakonisserne havde sat op. Børnely blev de sidste mange år ledet af diakonissesøster Gerda, Gerda Marie Petersen. Diakonissesøster Gerda boede på Børnely i 57 år, med skiftende medsøstre.

Juletræsfest i Ungdomsklubben Mejlen i 1963

Børnely fungerede som børnehave frem til 1954, hvor det blev flyttet til nye lokaler i Valdemarsgade. I Valdemarsgade ligger Den Integrerede Institution Børnely stadig i dag.

Ungdomsklubben Mejlen

Efter Børnely var flyttet ud af lokalerne på Asylvej, blev de overtaget af Aarhus Kommune. Kommunen flyttede den ungdomsklub, der tidligere havde ligget i Mejlgade, ind i det gamle børneasyl. Ungdomsklubben blev kaldt Mejlen efter dens tidligere placering i Mejlgade. Ungdomsklubben fortsatte frem til 1970’erne, hvor bygningen blev lejet ud til Røde Kors.

Bygningen nu

I 2012 flyttede Galleri V58 ind i bygningen, efter en gennemgribende renovering.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12

Kilde