Infanterikasernen: Forskelle mellem versioner
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
==Litteratur og Kilder== | ==Litteratur og Kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | |||
*Aarhus: Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 3. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230917 Bestil materiale] | *Aarhus: Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 3. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230917 Bestil materiale] | ||
*De jysk-fynske styrkers domiciler III, udg. af Vestre Landdelskommando 1976 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05541573 Bestil materiale] | *De jysk-fynske styrkers domiciler III, udg. af Vestre Landdelskommando 1976 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05541573 Bestil materiale] |
Versionen fra 16. okt. 2012, 10:15
Infanterikasernen, også kaldet Høgen, var den første af de tre store kasernebyggerier, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet. Den blev opført i flere tempi i Høegh-Guldbergs Gade. Tøjhuset og eksercerhuset blev opført i 1875-1876, mens mandskabsbygningen efter tegninger af arkitekt Lange, og med murermester S.P. Rasmussen som entreprenør, blev opført i 1878. Kasernen havde til formål at huse fodfolket, mens kasernen i Vester Allé husede rytteriregimentet og kasernen i Langelandsgade husede artilleriet.
Indkvartering
Allerede i 1864 var dele af 20. Bataljon blevet indkvarteret i Århus ved bl.a. Sukkerhuset i Brammersgade.
1880-1913 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab. 1909-1921 Fodfolkets underofficersskole 1922-1926 Fodfolkets sergentskole 1927-1932 ? 1932-1940 7. Artilleriafdeling, tung motoriseret artilleri 1940-1942 Eneste kaserne i Århus anvendt til dansk militær 1943-1945 Alle tre kaserner anvendt af tysk militær 1945-1951 ? 1951-1960 3. Trainafdeling samt Jydske Trainregiments stab 1954-1960 5. Trainafdeling 1961-1978 1961 forlader Trainregimentet Århus og flytter til Hvorup kaserne i Ålborg. Dog er lokaliteterne blevet benyttet af Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Kvindeligt Marinekorps.
Da militæret ikke længere havde brug for kasernen på Høegh-Guldbergs Gade, blev det overvejet, om hovedbygningen skulle bevares med henblik på at indrette kollegieværelser. Omkostningerne ved en renovering blev dog skønnet for store, hvorfor man besluttede en nedrivning. Arealet skulle herefter overgå til universitetet.
Rømning
Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdt de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag.
Kun en af kasernebygningerne på Høegh-Guldbergs Gade blev bevaret. Den blev i en del år brugt af Statsbiblioteket til opbevaring af blade og aviser, senere kom den til at rumme en del af datalogistudiet.
Litteratur og Kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Aarhus: Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 3. Bestil materiale
- De jysk-fynske styrkers domiciler III, udg. af Vestre Landdelskommando 1976 Bestil materiale
- Århus Stiftstidende 16.10.2004.