Skt. Johannes Kirke: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Skt. Johannes Kirke (Ukendt) 1906.jpg|350px|thumb|right|Skt. Johannes Kirke 1906.]] | [[Fil:Skt. Johannes Kirke (Ukendt) 1906.jpg|350px|thumb|right|Skt. Johannes Kirke 1906.]] | ||
'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. | |||
Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen|Clausen]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar. | |||
I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt Aage Nielsen. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus Johannesgården ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren Knud Larsen havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren Aage Bruun Jespersen. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [ | Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann|H. Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om. | ||
I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage C. Nielsen|Aage Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [Arne Haugen Sørensen], der blev indviet. | |||
== Se også == | == Se også == | ||
| Linje 23: | Linje 25: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | * Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Hundrede år ung, Festskrift for Skt. Johannes Kirke. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D25680987 Bestil materiale] | * Hundrede år ung, Festskrift for Skt. Johannes Kirke. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D25680987 Bestil materiale] | ||
*Architekten - meddelelser fra akademisk architektforening. | * Architekten - meddelelser fra akademisk architektforening. | ||
*A. herholdt og J.O. Madsen, Kirken på bakken, i: Jul i Aarhus 1960. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D03279898 Bestil materiale] | * A. herholdt og J.O. Madsen, Kirken på bakken, i: Jul i Aarhus 1960. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D03279898 Bestil materiale] | ||
*Indsamlingsliste for bidrag til Opførelsen af en ny kirke for den nordre De | * Indsamlingsliste for bidrag til Opførelsen af en ny kirke for den nordre De | ||
[[Kategori:Kirker]] | [[Kategori:Kirker]] | ||
Versionen fra 8. feb. 2021, 13:07
Skt. Johannes Kirke ligger mellem Sankt Johannes Allé, Peter Sabroes Gade og Larsen-Ledets Gade på Trøjborg.
Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop Clausen det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Aarhus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med borgmester Vestergaard i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.
Det var Kgl. bygningsinspektør H. Kampmann, der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.
I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt Aage Nielsen. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, Johannesgården, ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester A. Wilson, der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren Knud Larsen havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren Aage Bruun Jespersen. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [Arne Haugen Sørensen], der blev indviet.
Se også
Skt. Johannes Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Hundrede år ung, Festskrift for Skt. Johannes Kirke. Bestil materiale
- Architekten - meddelelser fra akademisk architektforening.
- A. herholdt og J.O. Madsen, Kirken på bakken, i: Jul i Aarhus 1960. Bestil materiale
- Indsamlingsliste for bidrag til Opførelsen af en ny kirke for den nordre De
_1906.jpg){kind=link}