Anders Peter Andersen (1838-1911): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 4: Linje 4:


Født 7. februar 1838 i Hammel sogn, Skanderborg amt, død 12. februar 1911 på Frederiksberg.
Født 7. februar 1838 i Hammel sogn, Skanderborg amt, død 12. februar 1911 på Frederiksberg.
Forældre: husmand Anders Andersen og hustru Ane Elisabeth.
Forældre: Husmand Anders Andersen og hustru Ane Elisabeth.
Gift 27. december 1871 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt, med Mette Sine Rasmussen, født 25. juli 1850 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt datter af kirkesanger Rasmus Rasmussen og hustru Ane Marie Glavind.
Gift 27. december 1871 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt, med Mette Sine Rasmussen, født 25. juli 1850 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt datter af kirkesanger Rasmus Rasmussen og hustru Ane Marie Glavind.


===Andersens karriere===
===Andersens karriere===
A. P. Andersen, i Aarhus kaldt Hammel-Andersen, startede med at have en meget fattig barndom og endte med at blive en af Danmarks bedste håndværkere. Han startede med at mure en del for Frijsenborg Gods, og i 1870'erne flyttede han til Aarhus, hvor han købte ejendommen i [[Ryesgade]] nr. 3.
A. P. Andersen, i Aarhus kaldt Hammel-Andersen, begyndte med at have en meget fattig barndom og endte med at blive en af Danmarks bedste håndværkere. Han begyndte med at mure en del for Frijsenborg Gods, og i 1870'erne flyttede han til Aarhus, hvor han købte ejendommen [[Ryesgade]] nr. 3.
I Aarhus nåede han at opføre Statsbanernes administrationsbygning på [[Ny Banegårdsgade]] og dragonkasernen i [[Vester Allé]].  
I Aarhus nåede han at opføre Statsbanernes administrationsbygning på [[Ny Banegårdsgade]] og dragonkasernen i [[Vester Allé]].  


A. P. Andersen flyttede til København i 1891, her nåede han også at opføre en del bygninger, blandt andet:
A. P. Andersen flyttede til København i 1891. Her nåede han også at opføre en del bygninger, blandt andet Masnedsundbroen og banegårdene i Thisted og Helsingør. Efter at han i 1891 var flyttet til København, opførte han her bl.a. Kongens Nytorv 6 (Livsforsikringsselskabet Standard), Citypassagen (Østergade 26/Kristen Bernikowsgade 2) og Vestre Fængsel.
Masnedsundbroen og banegårdene i Thisted og Helsingør. Efter at han i 1891 var flyttet til København, opførte han her bl.a. Kongens Nytorv 6 (Livsforsikringsselskabet Standard), Citypassagen (Østergade 26/Kristen Bernikowsgade 2) og Vestre Fængsel.


I foreningslivet nåede han at være formand for [[Århus Murermesterforening]] i 1883 og han sad i bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Håndværkerforening]] i 1883.
I foreningslivet nåede han at være formand for [[Århus Murermesterforening]] i 1883, og han sad i bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Håndværkerforening]] i 1883.





Versionen fra 22. dec. 2018, 17:16

Anders Peter Andersen

Murermester Anders Peter Andersen, medlem af Aarhus Byråd 4. januar 1888 - 20. august 1898.


Født 7. februar 1838 i Hammel sogn, Skanderborg amt, død 12. februar 1911 på Frederiksberg. Forældre: Husmand Anders Andersen og hustru Ane Elisabeth. Gift 27. december 1871 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt, med Mette Sine Rasmussen, født 25. juli 1850 i Karlby, Krogsbæk sogn, Randers amt datter af kirkesanger Rasmus Rasmussen og hustru Ane Marie Glavind.

Andersens karriere

A. P. Andersen, i Aarhus kaldt Hammel-Andersen, begyndte med at have en meget fattig barndom og endte med at blive en af Danmarks bedste håndværkere. Han begyndte med at mure en del for Frijsenborg Gods, og i 1870'erne flyttede han til Aarhus, hvor han købte ejendommen på Ryesgade nr. 3. I Aarhus nåede han at opføre Statsbanernes administrationsbygning på Ny Banegårdsgade og dragonkasernen i Vester Allé.

A. P. Andersen flyttede til København i 1891. Her nåede han også at opføre en del bygninger, blandt andet Masnedsundbroen og banegårdene i Thisted og Helsingør. Efter at han i 1891 var flyttet til København, opførte han her bl.a. Kongens Nytorv 6 (Livsforsikringsselskabet Standard), Citypassagen (Østergade 26/Kristen Bernikowsgade 2) og Vestre Fængsel.

I foreningslivet nåede han at være formand for Århus Murermesterforening i 1883, og han sad i bestyrelsen for Århus Håndværkerforening i 1883.


Medlem af eller repræsentant i

  • Skatteligningskommissionen 1888-89
  • Brolægningsudvalget 1888-91
  • Udvalget for bygninger og inventariesager 1888-91
  • Udvalget for Gasværket og den offentlige belysning 1888-90
  • Udvalget for vejvæsenet 1888-91  

Litteratur og Kilder