Elsted: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
   
   
== Historie ==  
== Historie ==  
Indtil  midten af forrige  århundrede lå alle byens gårde og  huse, med undtagelse af den noget sydligere liggende Søndergård, langs bygaden og forten. Siden er der ved udflytning, parcellering og sammenlægning  sket betydelig ændring med de oprindelig 13 gårde, hvoraf der i 1974 kun  var bevaret 3 på den gamle plads. De ledig blevne tomter er så  godt som alle  blevet bebygget med huse  -  en del  af dem efter   krigen - eller er  inddra­get til have.
Indtil  midten af forrige  århundrede lå alle byens gårde og  huse, med undtagelse af den noget sydligere liggende Søndergård, langs bygaden og forten. Siden er der ved udflytning, parcellering og sammenlægning  sket betydelig ændring med de oprindelig 13 gårde. De ledig blevne tomter er så  godt som alle  blevet bebygget med huse  -  en del  af dem efter krigen - eller er  inddra­get til have.


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 17: Linje 17:


==== Bygning og erhverv: ====
==== Bygning og erhverv: ====
Statistisk er byen beboelsesorienteret. Med den valgte begrænsning er erhvervslivet domineret af offentlig service, der giver byen en  høj  beskæftigelsesgrad. Den private service ligger på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med, men bør ses i sammenhæng med den private service i Lystrup.


Før den sydlige  del  af pladsen  blev  bebygget, besad  Elsted i starten med  den indrammende bebyggelse et sjældent fint aktiv i bevaringsmæssig henseende. Det mod øst, vest og nord stigende terræn præsenterede de gode bygninger på  en  overordentlig  fordelagtig måde. Kun  få steder i Danmark er et åbent forte bevaret, og til miljøets kva­litet bidrog  yderligere  den gamle fortedam, som vel stadig  eksisterer, men nu er adskilt  fra  pladsen,  og  hvis  nuværende  tilstand  i  øvrigt lader en  del  til­bage at ønske. Et andet parti, som påkalder sig miljømæssig interesse, er Elstedvej ved svinget ved købmanden, hvor bindingsværksbygningerne Elstedvej 176 dominerer billedet.
==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====


Linje 26: Linje 28:
| Indbyggertal || 140
| Indbyggertal || 140
|-
|-
| Antal bygninger || Eksempel
| Antal bygninger ||  
|-
|-
| Eksempel || Eksempel
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 6
|-
|-
| Eksempel || Eksempel
| Særkende for landsbyen || Elsted  ligger  i  et  af  kommunens  kraftigst  voksende  vækstområder.  På  trods  af  at store dele af bymarken i dag optages af parcelhuskvarterer, har  byen  stadig karakter af landsby i traditionel forstand. Det hænger sammen med, at udpar­ celleringen  hidtil  især  har  fundet  sted  mod  syd  og  fra udflytningsejendomme. Hele den nordlige del af Lystrup er i virkeligheden udviklet på Elsted-jord. Forandringerne  i  byens  hjerte  siden  1974  har  imidlertid  kraftigt  reduceret værdien  af  det  fysiske  miljø.
|}
|}



Versionen fra 23. okt. 2018, 14:54

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Elsted Kommune.

Elsted Sogn.

Historie

Indtil midten af forrige århundrede lå alle byens gårde og huse, med undtagelse af den noget sydligere liggende Søndergård, langs bygaden og forten. Siden er der ved udflytning, parcellering og sammenlægning sket betydelig ændring med de oprindelig 13 gårde. De ledig blevne tomter er så godt som alle blevet bebygget med huse - en del af dem efter krigen - eller er inddra­get til have.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Hovedparten af byen ligger i en lille mod syd åben lavning i småkuperet israndslinieterræn, der navnlig er reliefstærkt mod vest og nord, mens området østpå er mere jævnt. Syd for byen skråner landet ned mod de centrale dele af Lystrup og videre mod Egå-dalen.

Bygning og erhverv:

Statistisk er byen beboelsesorienteret. Med den valgte begrænsning er erhvervslivet domineret af offentlig service, der giver byen en høj beskæftigelsesgrad. Den private service ligger på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med, men bør ses i sammenhæng med den private service i Lystrup.

Før den sydlige del af pladsen blev bebygget, besad Elsted i starten med den indrammende bebyggelse et sjældent fint aktiv i bevaringsmæssig henseende. Det mod øst, vest og nord stigende terræn præsenterede de gode bygninger på en overordentlig fordelagtig måde. Kun få steder i Danmark er et åbent forte bevaret, og til miljøets kva­litet bidrog yderligere den gamle fortedam, som vel stadig eksisterer, men nu er adskilt fra pladsen, og hvis nuværende tilstand i øvrigt lader en del til­bage at ønske. Et andet parti, som påkalder sig miljømæssig interesse, er Elstedvej ved svinget ved købmanden, hvor bindingsværksbygningerne Elstedvej 176 dominerer billedet.

Vejnet:

År 1974
Indbyggertal 140
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 6
Særkende for landsbyen Elsted ligger i et af kommunens kraftigst voksende vækstområder. På trods af at store dele af bymarken i dag optages af parcelhuskvarterer, har byen stadig karakter af landsby i traditionel forstand. Det hænger sammen med, at udpar­ celleringen hidtil især har fundet sted mod syd og fra udflytningsejendomme. Hele den nordlige del af Lystrup er i virkeligheden udviklet på Elsted-jord. Forandringerne i byens hjerte siden 1974 har imidlertid kraftigt reduceret værdien af det fysiske miljø.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.