Wallensteins Skanse: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.

Under Torstenssonkrigen(1643-45)holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.

Under Torstenssonkrigen holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.

Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.

Versionen fra 17. sep. 2018, 11:23

Fil:B775100 CD0100 050876.jpg
Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870

Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder Skanseparken og bygningskomplekset Skansen og Skansepalæet.

Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.

Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.

Under Torstenssonkrigen holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af Moesgård og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.

Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.

Skansen mister militær funktion

Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:

”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”1.

Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand.

Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”2 opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas Sørensen Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”3 på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

Kilder og litteratur

1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850

2. Sejrs Sedler 23.07.1803

3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912

⧼validator-fatal-error⧽