Johan Casper Preis (1794-1865): Forskelle mellem versioner
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ||
[[Bygningskommissionen]] 1832-43 | [[Bygningskommissionen]] 1832-43, Komiteen til at anvise regninger 1838-42. | ||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == |
Versionen fra 11. jul. 2018, 11:59
Murermester Johan Casper Preis (Preuss), medlem af borgerrepræsentationen 2. april 1838-17. nov. 1842.
Født 25. nov. 1794 i Aarhus domsogn, død o. 11. april 1865 i Aarhus. Forældre: Murermester Dominicus Preis og hustru Anne Maria Svafferin. Gift 19. maj 1826 i Aarhus Domkirke med tjenestepige Ane Marie Jensen, født 1794, død 13. juni 1863 i Aarhus.
Johan Gasper Preis, hvis bror, Anthon Preis, også var medlem af byrådet, var født i Aarhus. Faderen, Dominicus Preis, der var murermester og oldermand for murerlavet ligesom senere de to sønner, var født i Prag og havde i feb. 1794 taget borgerskab som murermester i Aarhus. Preis tog den 26. april 1824 borgerskab som murermester i Aarhus og snart kom han til at spille en rolle inden for sit fag. Flere gange i 1830'erne og 1840'erne og igen 1857-60 var han oldermand for murerlavet. I juli 1832 blev han af stiftamtmandskabet beskikket til sammen med tre andre og borgmesteren og brandassistenten at udgøre den ved anordningen af 6. apr. samme år oprettede bygningskommission for Århus købstad.
Han var med på det første hold af lærere ved Aarhus Teknisk Skole, hvor han underviste i årene 1828-40. I 1848 blev han valgt til Aarhus Håndværkerforenings første bestyrelse, hvor han sad til omkring 1860.
Politik
Arbejdet i borgerrepræsentationen begyndte Preis i 1838, da han blev valgt til den første kommunalbestyrelse. Her sad han til 1842, da han afgik ved lodtrækning.
Medlem af eller byens repræsentant i...
Bygningskommissionen 1832-43, Komiteen til at anvise regninger 1838-42.
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.