Viggo Worsøe Laursen (1910-1972): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
m (→‎Litteratur og Kilder: Aarhus Kommunes hjemmeside.)
Linje 27: Linje 27:
== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på Aarhus Kommunes hjemmeside.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Versionen fra 12. jun. 2018, 11:36

Viggo Worsøe Laursen

Købmand Viggo Worsøe Laursen, medlem af byrådet 1. april 1958-31. marts 1962 for Det Konservative Folkeparti.

Født 12. april 1910 i Kolind sogn, Randers amt. Forældre: Købmand Ivar Christian Laursen og hustru Johanne Andersen. Gift 21. maj 1934 i København med Esther Antonie Dencker Rasmussen, født 9. juni 1911 i Ore, Åstrup sogn, Maribo amt, datter af tømrermester Carl Christian Rasmussen og hustru Martha Dencker.

Uddannelse og karriere

Efter præliminæreksamen fra Ryomgård Realskole blev Laursen uddannet som koloniallærling i Hobro 1925-28. I 1927 tog han handelsmedhjælpereksamen fra Hobro Handelsskole. Efter at have været kommis i Hobro og Kolind og forretningsbestyrer i et københavnsk vinfirma etablerede han sig 1932 som købmand i Aarhus. Han overtog en mindre kolonialhandel i Frederiksgade og arbejdede den op til en stor og alsidig forretning. I 1960 åbnede han en filial i Sønderborggade under navnet Worsøe Selvbetjening.

Foreningslivet

1935 blev Laursen medlem af bestyrelsen for Århus Handelsforening af 1887, senere Århus Købmandsforening, og i 1963 valgtes han til foreningens formand efter Knud Starck Aagaard. Samme år blev han medlem af bestyrelsen for Centralorganisationen af Købmandsforeninger i Jylland og 1965 af De samvirkende Købmandsforeningers hovedbestyrelse. 1940 og 1947 havde han udført en række rentabilitetsberegninger for kolonialbranchen, der indbragte ham en hædersgave fra Centralorganisationen. Som repræsentant for De samvirkende Købmandsforeninger deltog han 1952 i den af MSA Technical Assistance Program og Handelsministeriets produktionsudvalg arrangerede studierejse til USA for at besøge selvbetjeningsbutikker. Om rejsen har W.L. skrevet en række artikler i Dansk Handelsblad 1952-53.


Også andre tillidsposter har W.L. haft; han har været medlem af tilsynsrådet for Spare- og Lånekassen i Århus 1942 (formand 1966); af repræsentantskabet for Århus Konservative Vælgerforening 1936-62; af bestyrelsen for Silkeborg-systemet, Århus afd. 1964 og for Den Personlige Friheds Værn 1965.


W.L. indvalgtes i byrådet 1958, men opnåede ikke genvalg i 1962, da han opstilledes på den konservative borgerliste C2 sammen med O. Strange Petersen.


W. L. er landskendt som en dygtig og initiativrig talsmand for købmandsstanden. - CO. Jyllands hæderstegn i guld.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Økonomiudvalget 1958-62, Havneudvalget 1958-62, Bevillingsnævnet 1959, Samarbejdsnævnet 1959, Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1959, Repræsentantskabet for Mindeparken 1959.

Litteratur og Kilder