Christian Ludvig Kier (1839-1934)

Christian Ludvig Kier

Overretssagfører Christian Ludvig Kier, medlem af byrådet 5. jan. 1876-31. dec. 1887 og 7. jan. 1891-18. dec. 1899 for partiet Højre.

Født 25. dec. 1839 på Herlufsholm, Herlufsholm sogn, Sorø amt, død 18. feb. 1934 i Linå Storskov, Linå sogn, Skanderborg amt. Forældre: Sagfører og godsforvalter Tycho Kier og hustru Johanne Louise Rasmussen. Gift 1. gang 4. nov. 1870 i Århus med Dorthea Sofie Bünger, født 2. aug. 1847 i Aarhus, død 22. feb. 1906 i Aarhus, datter af købmand Christian Albert Bünger og hustru Jacobine Schmidt. Gift 2. gang 10. juni 1920 i Linå med Anna Kirstine Nicoline Pedersen, født 11. april 1882 i Aarhus, datter af sergent, senere stabssergent Andreas Pedersen og hustru Anna Frederikke Rosine Bech.

Karriere

Kier blev cand.jur. 1863, deltog i krigen 1864 som konstitueret intendant og nedsatte sig 1869 som overretssagfører i Århus. Gennem sin administrative dygtighed og ved sin hele myndige personlighed gjorde han sig hurtigt gældende: Han var medstifter af Aarhus Privatbank og medlem af dens første repræsentantskab, 1874-76 direktør for Jydsk Handels og Landbrugsbank, derefter igen fra 1878 i Aarhus Privatbanks repræsentantskab, hvor han 1894 blev næstformand. Han var en tid formand for Klubben Polyhymnia, sad i museets bestyrelse og 1894-1900 i tiendeafløsningskommissionen for Århus stift, var medlem af bestyrelsen for Det danske Trælastkompagni og for Akts. Otto Mønsted, efter Mønsteds død 1916 formand. I to perioder sad han i Århus Byråd, 1876-87 og 1891-99. Ved valget i 1888 gled han ud: »hans myndige optræden havde skabt en stærk position imod ham«; men avisen erkender, at »dette tab erstattes ikke ved nogen enkelt personlighed blandt de nyvalgte«, og håber, at K. igen vil komme i byrådet. Det kom han også ved valget i 1891, endda med et meget højt stemmetal. K. var både den mest initiativrige og den, der havde størst indflydelse i byrådet i disse år; det var bl.a. på hans initiativ, at Århus i 1896 købte Marselisborg Gods. Han havde i det hele taget sans for udviklingen og blik for fremtidens muligheder: »meget af det, der siden er gennemført, har kun været muliggjort af K.'s dispositioner«. Han var medlem af byrådets mest betydende udvalg, fra 1897 formand for Den danske Købstadforening; 1889 valgtes han til overligningskommissær. Trods alle sine praktiske gøremål og oparbejdelsen af en af byens største sagførerforretninger fik K. dog også tid til ret dybtgående retshistoriske undersøgelser: om forholdet mellem Valdemars sjællandske og den skånske lov, om longobardisk lov, ligesom han skrev en bog om Hammurabis love og om Beowulf. - 1885 Ridder af Dannebrog 1898 Dannebrogsmand.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Udvalget for vandværket 1876-84. Kirkeinspektionen for Domsognet 1876-87 og 1891-99. Kasse- og regnskabsudvalget 1879-87 og 1891-99. Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1879-87 og 1891-99. Overformynderiets lånebestyrelse 1880-87. Overligningskommissionen 1889-95. Udvalget for Marselisborg 1896-99.

Han var medlem af Aarhus Byråd 1876-1887 og igen 1891-1899, og var i 1895 initiativtager til Aarhus Kommunes køb af Marselisborg Gods allerede året efter.

Chr. Kiers Plads på Frederiksbjerg er navngivet efter ham.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
• Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. Bestil materiale
• Kristin Brøgger Jensen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 179-180 Bestil materiale
• Biografi på aarhus.dk [1]

⧼validator-fatal-error⧽