Frederik Gotthold von Müller (1795-1882): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "Frederik Gotthold (von) Müller (Møller) blev født den 17. juni 1795 i Fjellerup ved Grenaa. Han var søn af sognepræst i Fjellerup Sogn Thomas Høeg Christophersen Møll...")
 
No edit summary
Linje 49: Linje 49:




[[Kategori: Militærfolk]]
[[Kategori: Militær]]

Versionen fra 12. dec. 2017, 11:28

Frederik Gotthold (von) Müller (Møller) blev født den 17. juni 1795 i Fjellerup ved Grenaa. Han var søn af sognepræst i Fjellerup Sogn Thomas Høeg Christophersen Møller, som døde allerede i 1802, da Frederik var 7 år, og Dorothea Kallager (1764 – 1839). Frederiks mor giftede sig anden gang i 1803 med sukkerhuskontrollør ved det Schimmelmannske Hans Severin Engelbrecht Bentzon (ca. 1760-1822). Det "von" Frederik brugte i sit navn, er ikke en oprigtig del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn.

Frederik giftede sig i 1818 med adelsfrøkenen Maria Carolina Ferdinanda Augusta von Gähler (5. juni 1791 i Randers - 16. november 1861 på Louisenhøj ved Aarhus), datter af generalmajor Caspar Friedrich von Gähler (1737-1797) og Elisabeth Lucia Christina von Oertz(en) (1758-1843). De fik sønnerne Carl Frederik Ferdinand Müller (1829-1849), ritmester Othar Müller (1823-1911) og godsbestyrer Valdemar Müller (død 1878).


En omfattende militær karriere

Frederik Müller voksede op i København, da faderen flyttede dertil i 1798. Påvirket af det militære liv i byen, valgte han soldaterlivet. I 1810 blev han sekondløjtnant i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, der var blevet oprettet i 1807, men var uden fast garnison. Det betød at Frederik rejste rundt i landet med regimentet.

Han var med regimentet på march til Frankrig under Napoleonskrigene, men de blev standset ved Bremen og returnerede til Holsten. Men i 1815 var han blandt de 5.000 danske tropper, der okkuperede Nordfrankrig.

Herefter var Frederik Müller i regimentets første garnison, Aarhus og fra 1833 adjudant hos Arveprins Ferdinand.


Mistede søn i Treårskrigen

Frederik Müller blev i 1827 ritmester, i 1836 Ridder af Dannebrog, 1839 major, 1844 Dannebrogsmand og i 1848 oberstløjtnant. Som sådan deltog han i Treårskrigen under general Ryes korps og deltog i kampen ved Kolding. Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand, som blev såret og senere samme år, 1849, faldt ved Fredericia.


Anfører af de danske dragoner ved Rytterfægtningen

Det var Frederik Müller der anførte de danske dragoner i Rytterfægtningen ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen. Kampen fandt sted ved det nuværende Stjernepladsen og endte med dansk sejr over de preussiske husarer. I 1899 blev der rejst en mindesten på stedet, men den er i dag placeret på hjørnet af Trøjborgvej og Nørrebrogade, foran Århus Kommunehospital. Våbenbrødreforeningen nedlægger hvert år på dagen for slaget en krans på stedet.


1850 var Müller stabschef ved reservekavaleriet. I 1851 blev han Kommandør af Dannebrog. Da han i 1856 blev udnævnt til generalmajor fik han 1. Kavaleribrigade og blev samtidig pladskommandant i Slesvig by.

Flyttede til Aarhus

Men han blev afskediget i 1860 og flyttede til Louisenhøj ved Aarhus. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over Aarhus Bugt, forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat Generalindens Bænk, som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.

Fra 1873 boede han hos en svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde 9. januar 1882.

Præmieret forfatter

1834 fik Frederik Müller en præmie for et værk om undervisningen i felttjeneste ved kavaleriet.I 1838 gav han en beretning om en troppesamling i Rusland 1837 i Militært Repertorium, IV. I Tidsskrift for Krigsvæsen 1856 søgte han at imødegå en kritik af Cai Hegermann-Lindencrone af det danske rytteri i Treårskrigen.

Barnebarnet Ernest Bodenhoff udgav bøgerne En Officers Optegnelser, Svundne Tider, Den gamle general, Hofliv under trende konger og Kongesorger. De bygger på Frederik Müllers dagbøger.

Der findes et portrætmaleri fra ca. 1817 og et litografi fra 1853. Frederik er fremstillet på maleri af slaget ved Isted af Jørgen Sonne 1875, et maleri udført af sønnen Othar Müller. Fotografier af J.E. Bøgh og Georg E. Hansen (Det Kongelige Bibliotek).

I anledning af hans død den 9.1. 1882 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende: "Herved meddeles sørgeligst, at Generalmajor Frederik Gotthold v. Müller, Commandeur af Dbg. og Dannebrogsmand tidligere i en lang Aarrække Adjudant hos høisalig Arveprinds Ferdinand, Mandag Aften den 9. Januar afgik ved Døden i sit 87. Aar, dybt savnet af hans Efterladte. Begraves i Aarhuus."