Infanterikasernen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 31: Linje 31:
*Århus Stiftstidende 16.10.2004.
*Århus Stiftstidende 16.10.2004.


[[Kategori:Ejendomme & bygninger]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Militær]]
[[Kategori:Militær]]

Versionen fra 12. jun. 2012, 12:27

- 1875-1978 -

Fodfolkskasernen på Høegh Guldbergs Gade 1905.

Infanterikasernen, også kaldet Høgen, var den første, af de tre store kasernebyggerier, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet. Den blev opført i flere tempi på Høegh-Guldbergsgade. Tøjhuset og eksercerhuset blev opført i 1875-1876, mens mandskabsbygningen efter tegninger af arkitekt Lange, og med murermester S.P. Rasmussen som entreprenør, blev opført i 1878. Høgen havde til formål at huse fodfolket, mens kasernen på Vester Allé husede rytteriregimentet og kasernen på Langelandsgade husede artilleriet.

Indkvartering

Allerede i 1864 var dele af 20. Bataljon blevet indkvarteret i Århus ved bl.a. SukkerhusetBrammersgade.

1880-1913 14., 20. og 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentstab, samt Jydske Brigades stab. 1909-1921 Fodfolkets underofficersskole 1922-1926 Fodfolkets sergentskole 1927-1932 ? 1932-1940 7. Artilleriafdeling, tung motoriseret artilleri 1940-1942 Eneste kaserne i Århus anvendt til dansk militær 1943-1945 Alle tre kaserner anvendt af tysk militær 1945-1951 ? 1951-1960 3. Trainafdeling samt Jydske Trainregiments stab 1954-1960 5. Trainafdeling 1961-1978 1961 forlader Trainregimentet Århus og flytter til Hvorup kaserne i Ålborg. Dog er lokaliteterne blevet benyttet af Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Kvindeligt Marinekorps.

Da militæret ikke længere havde brug for kasernen på Høegh Guldbergsgade, blev det overvejet, om hovedbygningen skulle bevares med henblik på at indrette kollegieværelser. Omkostningerne ved en renovering blev dog skønnet for store, hvorfor man besluttede en nedrivning. Arealet skulle herefter overgå til universitetet.

Rømning

Efter rømningen af bygningen sidst i 1970'erne benyttede en gruppe BZ'ere sig dog af den gunstige situation til at besætte bygningen. Politikere og universitetets rektor frygtede, at situationen ville udvikle sig til et nyt Christiania. Om morgenen den 16. december 1981 stormede politiet derfor de besatte bygninger og anholdte de unge BZ'ere. Efterfølgende blev der givet grønt lys til nedrivningen, der løb af stabelen samme dag.

Kun en af kasernebygningerne på Høegh-Guldbergsgade blev bevaret. Den blev i en del år brugt af Statsbiblioteket til opbevaring af blade og aviser, senere kom den til at rumme en del af datalogistudiet.

Litteratur og Kilder

  • Aarhus: Historisk - Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 3. Bestil materiale
  • De jysk-fynske styrkers domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 Bestil materiale
  • Århus Stiftstidende 16.10.2004.