Park Allé: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 23: Linje 23:


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Det 20. århundrede]]

Versionen fra 9. maj 2016, 08:00

Park Allé går mellem Hans Hartvig Seedorffs Stræde og M. P. Bruuns Gade.

Park Alle under anlæggelse i 1921

Park Allés navn stammer fra, at der hvor Aarhus Rådhus og Rådhusparken ligger i dag, tidligere lå Søndre Kirkegård. Kirkegården blev nedlagt i 1926 og tanken var at omdanne området til en park. Den gade man ville opføre langs den tiltænke park, skulle derfor hedde Park Allé. Navnet blev vedtaget af Aarhus Byråd i 1925. Dette ændrede sig dog lidt da rådhuset blev bygget, men der blev dog også en park på grunden – Rådhusparken.

Banegårdspladsen og konkurrencen

I 1920 udskrev Aarhus Byråd en arkitektkonkurrence om, hvordan området Park Alllé, Banegården og Banegårdspladsen skulle se ud. Konkurrencen blev vundet af arkitekt Axel Høeg-Hansen og stadsingeniør Oscar Jørgensen.

Park Allé blev anlagt i årene efter 1921, som første del i Høgh-Hansen og Jørgensens plan for området. De gule beboelsesejendomme langs Park Allés østlige side blev bygget kort tid efter. Den første bygning, hjørneejendommen mod Sønder Allé, stod færdig i 1925, og i 1932 var hele rækken færdig.

Rådhuset

Rådhuset under opførsel i 1939

Den mest markante bygning på Park Allé er Aarhus Rådhus, som blev opført mellem 1938 og 1941. Rådhuset er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. De to vandt den arkitektkonkurrence, som byrådet havde udstedt i 1937 om Aarhus nye rådhus.

Agnete og Havmanden

Agnete og Havmanden er en springvand, som ligger ved Park Allé. Springvandet er lavet af billedhuggeren Johannes C. Bjerg og blev påbegyndt i 1937. Springvandet blev færdigt i 1940, men blev først indviet i 1941. Grunden til den forsinkede indvielse var at springvandet oprindelig skulle have stået ved Badeanstalten Spanien. Denne plan blev dog ændret og springvandet kom til at stå ved det nye rådhus, hvor det blev indviet i 1941.

Kilde

  • Preben Rasmussens udklipssamling
  • Kurt Lundskov – ”Det gamle Aarhus” fra 2008

Det 20. århundrede