Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938): Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med 'Hotelejer og restauratør '''F.E. Gaarde''' Født i Tørring. F.E. Gaarde kom til Aarhus omkring forrige århundredeskifte, hvor han etablerede Café Guldborg i [[Gul...') |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 1. sep. 2015, 12:28
Hotelejer og restauratør F.E. Gaarde
Født i Tørring.
F.E. Gaarde kom til Aarhus omkring forrige århundredeskifte, hvor han etablerede Café Guldborg i Guldsmedgade.
Gaarde var en driftig mand, og i 1899 købte han for 45.000 kr. desuden Hotel Carl i Banegårdsgade af hotelejer Carl Sørensen. I forlængelse af købet sagsøgte Gaarde godt to år senere hotelejer Ole Jensen for 5.000 kr. for en misligholdelse af en aftale. Ole Jensen blev dog frifundet af både under- og overretten.
I 1908 blev det i Århus Stiftstidende offentliggjort at Gaarde havde en skatteindtægt på 10.000 kr., hvoraf han betalte 850 kr. i skat.
I 1914 gjorde Gaarde yderligere udvidelser i Aarhus da han overtog Galthen Bechs købmandsgård ved Store Torv. Ejendommen som lå mellem Volden og Badstuegade blev købt for 360.000 kr. Gården blev nænsomt nedtaget, da den efterfølgende blev genopført i Den Gamle By under navnet Renæssancegården. På grunden fik Gaarde opført Borgporten – en ny stor beboelse- og butiksejendom - efter tegninger fra arkitekt Christian Früstück Nielsen.
I 1919 købte Gaarde for 60.000 kr. en ejendom på Skolebakken 3 af købmand Larsen. Her kunne Gaarde i 1921 indvie sin nye Restaurant Palæ. Ligesom ved Borgporten blev Restaurant Palæ opført efter tegninger fra Früstück Nielsen.