Tagenhus: Forskelle mellem versioner
Linje 10: | Linje 10: | ||
===Skt. Pauls Kirkeplads 7=== | ===Skt. Pauls Kirkeplads 7=== | ||
I hjørnebutikken med adresse på Sct. Pauls Kirkeplads 7, lå gennem mange år en købmandsbutik. I februar 1945 blev købmandsbutikken omdrejningspunktet for en tragisk begivenhed, da ejeren [[Kay Schmidt]] blev skudt og dræbt i butikken af [[ | I hjørnebutikken med adresse på Sct. Pauls Kirkeplads 7, lå gennem mange år en købmandsbutik. I februar 1945 blev købmandsbutikken omdrejningspunktet for en tragisk begivenhed, da ejeren [[Kay Schmidt]] blev skudt og dræbt i butikken af [[Petergruppen]]. Der var tale om et clearingsmord. To mænd var trådt ind i butikken omkring 16.30 og spurgt efter ejeren. Da han viste sig, trak mændene maskingeværer frem og dræbte Kay Schmidt. Skudene ramte også et varmerør og damp stod ud i butikken. De to mænd forsvandt efterfølgende på cykel ned ad [[Hans Broges Gade]]. Kay Schmidts børn drev butikken videre som et aktieselskab med E. Mogensen som leder. I 1949 overtog Mogensen butikken, som han drev indtil starten af 1973. | ||
Herefter blev Mogensen - efter 52 år i butikken - ufrivilligt købt ud af ejendommen, da Sparekassen Midtjylland skulle åbne ny filial. Sidstnævnte kunne slå dørene op 27. november 1973 | Herefter blev Mogensen - efter 52 år i butikken - ufrivilligt købt ud af ejendommen, da Sparekassen Midtjylland skulle åbne ny filial. Sidstnævnte kunne slå dørene op 27. november 1973 |
Versionen fra 13. maj 2015, 07:33
På hjørnet af Skt. Pauls Gade og Skt. Pauls Kirkeplads ligger en boligkarré ved navn Tagenhus.
Ejendommen strækker sig over adresserne Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9. Ejendommen er tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, der også har tegnet flere af de andre bygninger, som omkranser Skt. Pauls Kirkeplads.
Bag opførelsen af Tagenhus, der stod færdig i 1901, stod murer O.J. Buhl og snedkermester Anton Jensen.
Hjørneejendommen er symmetrisk opført i fransk renæssance stil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget gennem tiden.
Skt. Pauls Kirkeplads 7
I hjørnebutikken med adresse på Sct. Pauls Kirkeplads 7, lå gennem mange år en købmandsbutik. I februar 1945 blev købmandsbutikken omdrejningspunktet for en tragisk begivenhed, da ejeren Kay Schmidt blev skudt og dræbt i butikken af Petergruppen. Der var tale om et clearingsmord. To mænd var trådt ind i butikken omkring 16.30 og spurgt efter ejeren. Da han viste sig, trak mændene maskingeværer frem og dræbte Kay Schmidt. Skudene ramte også et varmerør og damp stod ud i butikken. De to mænd forsvandt efterfølgende på cykel ned ad Hans Broges Gade. Kay Schmidts børn drev butikken videre som et aktieselskab med E. Mogensen som leder. I 1949 overtog Mogensen butikken, som han drev indtil starten af 1973.
Herefter blev Mogensen - efter 52 år i butikken - ufrivilligt købt ud af ejendommen, da Sparekassen Midtjylland skulle åbne ny filial. Sidstnævnte kunne slå dørene op 27. november 1973
I nabobutikken - også med adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7 - fandtes W. Dylmers Boghandel. Her kunne aarhusianerne og iver 50 år købe bøger fra tre generation af Dylmer-familien. Boghandlen blev grundlagt helt tilbage i 1906 af Jacob Jakobsen. 24 år senere overtog Waldemar Dylmer butikken. Da han døde i 1949 blev butikken drevet videre af enken Helene Dylmer. Senere overtog datteren Karin Majlinder, mens datterdatteren Helena Dylmer Majlinder også arbejdede i butikken. Dylmers boghandel måtte lukke ned efter konkurs i 1985.
På samme adresse er også blevet drevet slagterforretning og ostehandel.
Skt. Pauls Kirkeplads 9
Skt. Pauls Kirkeplads 9 strækker sig over syg fag, og indeholder i stueetagen flere lejemål.
I 1903 kunne Carl Christensen åbne et nyt Wienerbager & Conditori i Skt. Pauls Kirkeplads 9 st. Bageriet blev i 1916 overtaget af Chr. Mikkelsen (1881-1948) og i 1948 overtaget af Hans Nielsen (f. 1908).
Til det lille bageri hørte også en lille lejlighed. I 1924 gav Aarhus Byråd tilladelse til at lejligheden blev nedlagt. Andragenet var først blevet afvist af byrådet, da tiden var præget af stor boligmangel. Da ejeren tilgengæld lovede at indrette en toværelseslejlighed i bagbygning, blev der endeligt givet tilladelse. Herefter kunne flere forretninger åbne på adressen - blandt andet Tricotage-Magasinet.
I 1963 blev 4. sal og tagetagen raseret af en brand. Branden mentes at være opstået på loftet, hvor der lå en række pigekamre. Ingen kom tilskade under branden, men en del lejligheder fik store vandskader efter slukningsarbejdet.
I 1985 kunne major Niels Høyer-Nielsen åbne Århus Modelhobby på adressen. Forretningen opkøbte og solgte blandt andet gammelt legetøj, som Tekno-biler og Märklintog. I 1989 fik Århus Modelhobby naboskab af Dukkehuset. En lille forretninger specialiseret i at sælge ting til dukkehuse. I 1990 kunne også. Orient Kinesisk Grill slå dørene op for publikum