6.753
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
J.E. Schmalfelds havde på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i nr. 29 en tobaksfabrik. Denne tobaksfabrik er en af Aarhus’ ældste tobaksfabrikker og bygningen har de sidste 40 år huset [[Aarhus Kunstakademi]]. | J.E. Schmalfelds havde på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i nr. 29 en tobaksfabrik. Denne tobaksfabrik er en af Aarhus’ ældste tobaksfabrikker og bygningen har de sidste 40 år huset [[Aarhus Kunstakademi]]. | ||
== Peder og Thomas Funder == | |||
Tobaksfabrikkens første ejer, var købmanden [[Peder Funder]], som i 1820 købte den gamle gård i Vestergade, som senere blev lavet til hovedbygningen. Peder Funders fabrik i Vestergade blev videreført af sønnen [[Thomas P. Funder]]. Thomas P. Funder døde dog i 1860, hvorefter hans kone overtog fabrikken. Fabrikken blev derfor i 1862 solgt til premierløjtnant [[Th. Quistgaard]], som i 1870 udlejede den til [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. I 1875 overtog Schmalfeld fuldstændig Funders Tobaksfabrik og i 1881 supplerede han gården med et bindingsværkshus, der blev til industribygningen i Grønnegade. | Tobaksfabrikkens første ejer, var købmanden [[Peder Funder]], som i 1820 købte den gamle gård i Vestergade, som senere blev lavet til hovedbygningen. Peder Funders fabrik i Vestergade blev videreført af sønnen [[Thomas P. Funder]]. Thomas P. Funder døde dog i 1860, hvorefter hans kone overtog fabrikken. Fabrikken blev derfor i 1862 solgt til premierløjtnant [[Th. Quistgaard]], som i 1870 udlejede den til [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. I 1875 overtog Schmalfeld fuldstændig Funders Tobaksfabrik og i 1881 supplerede han gården med et bindingsværkshus, der blev til industribygningen i Grønnegade. | ||
=== Brand i Schmalfelds tobaksfabrik === | |||
I 1896 udbrød en brand i industribygningen, hvilket ødelagde den fuldstændig. Bygningen blev genopbygget igen og gennem tiden, er der kun foretaget små ændringer på bygningen. | I 1896 udbrød en brand i industribygningen, hvilket ødelagde den fuldstændig. Bygningen blev genopbygget igen og gennem tiden, er der kun foretaget små ændringer på bygningen. | ||
Baggården bestod af en halvtagsbygning, der blev bygget i 1929 med det formål, at fungere som garage. Der er et toetagers baghus fra 1902, der fungerede som pakhus og lager, og for enden af baghuset en stald. Endnu en tilbygning til fabrikken ses i bunden af baggården, som også er bygget 1902. I 1927 byggede man et lavt baghus, der fungerede som trykkeri. | Baggården bestod af en halvtagsbygning, der blev bygget i 1929 med det formål, at fungere som garage. Der er et toetagers baghus fra 1902, der fungerede som pakhus og lager, og for enden af baghuset en stald. Endnu en tilbygning til fabrikken ses i bunden af baggården, som også er bygget 1902. I 1927 byggede man et lavt baghus, der fungerede som trykkeri. | ||
=== Johan Frederik Schmalfeld overtager === | |||
J.E. Schmalfeld ledede fabrikken i 3 årtier og fra 1870 sammen med hans søn, [[Johan Frederik Schmalfeld]]. Fra 1892 ejede Schmalfeld selv 2/3 af fabrikken, mens sønnen ejede 1/3. I 1899 bortsolgte de fabrikken til et nystiftet aktieselskab, da faderens helbred ikke var optimalt og sønnen ikke evnede at videreføre fabrikken selv. Aktieselskabet var ejet af [[Hans Broge]], [[Johannes Baune]] og havde [[Vilhelm Thuesen]], som fabrikkens leder. | J.E. Schmalfeld ledede fabrikken i 3 årtier og fra 1870 sammen med hans søn, [[Johan Frederik Schmalfeld]]. Fra 1892 ejede Schmalfeld selv 2/3 af fabrikken, mens sønnen ejede 1/3. I 1899 bortsolgte de fabrikken til et nystiftet aktieselskab, da faderens helbred ikke var optimalt og sønnen ikke evnede at videreføre fabrikken selv. Aktieselskabet var ejet af [[Hans Broge]], [[Johannes Baune]] og havde [[Vilhelm Thuesen]], som fabrikkens leder. | ||
=== Tobaksfabrikkens indretning === | |||
I 1928 havde fabrikken 50 ansatte. I fabriksbygningen havde man i kælderen et råtobaklager og i stuen havde man et skæreri, pakrum, lagerlokaler og et lille trykkeri. På førstesalen havde man den egentlige cigarfabrikation, med et tørrerum, tilberedningslokaler, klisterstue og lagerrum. Loftet bestod af et emballage- og etikettelager samt endnu et råtobaklager. I de øvrige bygninger havde man flere lagerlokaler til skrå, sovseartikler og emballager og man havde et brænde- og kulrum. | I 1928 havde fabrikken 50 ansatte. I fabriksbygningen havde man i kælderen et råtobaklager og i stuen havde man et skæreri, pakrum, lagerlokaler og et lille trykkeri. På førstesalen havde man den egentlige cigarfabrikation, med et tørrerum, tilberedningslokaler, klisterstue og lagerrum. Loftet bestod af et emballage- og etikettelager samt endnu et råtobaklager. I de øvrige bygninger havde man flere lagerlokaler til skrå, sovseartikler og emballager og man havde et brænde- og kulrum. | ||
=== Tobaksfabrikkens lukning === | |||
Tobaksfabrikken havde frem til 1971 en masse forskellige varemærker i produktion, men blev derefter overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni. De valgte dog, at nedlægge fabrikken. Herefter kom Aarhus’ Kunstakademi til. | Tobaksfabrikken havde frem til 1971 en masse forskellige varemærker i produktion, men blev derefter overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni. De valgte dog, at nedlægge fabrikken. Herefter kom Aarhus’ Kunstakademi til. | ||
=== Kilde === | |||
Tarbensen, Kenn og Thomsen, Kristian Buhl: Industriminder i det gamle Århus (Århus Byhistorie og Dansk Center for Byhistorie 2010) | Tarbensen, Kenn og Thomsen, Kristian Buhl: Industriminder i det gamle Århus (Århus Byhistorie og Dansk Center for Byhistorie 2010) | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] |
redigeringer