Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)

Marcus Galthen Bech blev født 13. marts 1795 i Urlev, søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1827 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i borgervæbningen, og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48. Han døde 4. juni 1863.

Købmand og kludehandler

Bech blev udlært købmand i Ålborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i Borgporten, Århus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, der blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

Indsamlet blev både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

Kradsuldsmøllerne

Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle – trukket af 14 heste – i Bechs købmandsgård i Århus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, købte Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne Thors Mølle ved Skambækken ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 Varna Mølle, og i 1837 nyopførte han Nymølle, alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Ålborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

Videre virke

Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere århusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.

Bech var kaptajn i borgervæbningen fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af Århus Handelsforenings første bestyrelse.

Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne Oluf (1830-1905) og Marcus Galthen Bech (1840-1918) overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.

Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2008

Litteratur og kilder

• Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
• Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
• Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. Bestil materiale