Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927): Forskelle mellem versioner

Som smedemester i Aarhus har '''Carl Bischoff''' (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i [[Fiskergade]] [[Fiskergade 48|48]] ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i [[Aarhus Byråd|Byrådet]] for [[Socialdemokratiet]].

Bischoffs første værksted lå i [[Clemensstræde]]. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til [[Fiskergade]] [[Fiskergade 48|48-50]], hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af [[Metodistmenigheden]], der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen [[Posthussmøgen]] nr. [[Posthussmøgen 11|11 c]]. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage.  

I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til [[Spiritistisk Menighed Mod Lyset]] - og altså med Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.

Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i [[Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn]], men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i [[De Fattiges Kasse]] i [[Vor Frue Sogn]], og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i [[Brolægnings- og Vejudvalget]] og [[Udvalget for Bygnings- og Inventariesager]]. Desuden var han medlem af [[Bygningskommissionen]]. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede kun de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for [[afholdsbevægelsen]] i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var han medlem af Danmarks Afholdsforening.

=== Død og efterspil ===

I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], at Bischoff på en cykeltur i [[Frederiks Allé]] var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.

Tilbage som et minde om Carl Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.

Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af [[A. Schneider]] under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med [[R. Bruun]], der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af [[N.O. Petersens Smedeværksted]], der virkede en halv snes år til engang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.