Arbejde Adler i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (23 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.155146, 10.205094~[[Frederiksgade 45]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.155146, 10.205094 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Arbejde Adler''' var en kristen landsforening, oprettet den 3. februar 1911 af præsten [[Nicolai Dalhoff]], der af natur var en ildsjæl. | |||
Ud fra mottoerne 'Ingen Almisse, men Arbejde' og 'Er det ikke rigtigt og gavnligt at hjælpe de arbejdsløse ved at give dem arbejde, de hjemløse ved at skaffe dem et hjem?' ønskede pastor Dalhoff, at udsatte borgere skulle beskæftiges og på den måde være selvforsørgende. | |||
Lokalforeningen i Aarhus havde kontor og en såkaldt | Lokalforeningen i Aarhus havde kontor og en såkaldt 'forplejningsstation' (Arbejdsherberg) i [[Frederiksgade]] 45-47, hvor også [[Fælleskontoret for Velgørenhed i Aarhus]] og 'Herberg for Hjemløse' holdt til. | ||
Husets klientel spændte fra faglærte folk det vil sige smede og fabriksarbejdere, snedkere, tømrere, murere og malere, sømænd og fyrbødere, handlende og kontorfolk med flere. | Husets klientel spændte fra faglærte folk, det vil sige smede og fabriksarbejdere, snedkere, tømrere, murere og malere, sømænd og fyrbødere, handlende og kontorfolk med flere. | ||
Lokalforeningen i Aarhus bestod af: | Lokalforeningen i Aarhus bestod af: | ||
* Byfogedfuldmægtig, [[ | * Byfogedfuldmægtig, [[Christian Kiørboe]], formand | ||
* | * Fabrikant & Dekoratør [[Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936)|Heinrich Dambmann]] (R), næstformand | ||
* [[ | * Pastor [[Carl Ferndinand Wagner]] | ||
* | * Forretningsfører Peder Kastrup, sekretær | ||
* | * Tømrermester P. Nielsen, [[Trøjborgvej]] 4 | ||
* [[ | * Købmand [[A. Thykjær]] | ||
Forretningsudvalg | Forretningsudvalg | ||
Formand, | Formand, næstformand og sekretær | ||
== | == En levende kristendom som drivkraft == | ||
Pastor Nicolai Dalhoff fratrådte stillingen som landsforeningens formand i 1922 og blev umiddelbart i forlængelse deraf efterfulgt af [[Professor Prytz]]. | |||
Prytz var i lighed med Dalhoff troende og praktiserende kristen - en mand, der "praktiserede sin Kristendom ikke alene ud fra det synspunkt at hjælpe den enkelte til at finde sin plads hos Gud, men også saaledes, at det blev til Folkegavn". | |||
== Baggrunden for 'Arbejde Adler' og velviljen hos Aarhus Amts Sognerådsforeninger == | |||
'Arbejde Adler' blev som landsorganisation stiftet som følge af, at [[Sct. Stefansforeningen]] holdt årsmøde i Hernings Missionshus den 27. oktober 1910. | |||
Foreningens udgangspunkt og (for)mål kan på følgende vis beskrives som "en fuldkommen Forandring i de vandrende Mænds Tænkemaade og Levned". Hvad der ligger i en forandring, er bl.a. at blive afvænnet fra at drikke alkohol, og få en ny begyndelse med et af foreningens anviste arbejder. | |||
I 2. udgave af bladet 'De Hjemløse' - udgivet af Fælleskontoret for Velgørenhed i Aarhus fra januar 1912 - kan man læse, at Sognerådsforeningerne i [[Aarhus Amt]] havde et møde med 'Arbejde Adler' i [[Østergade]]. | |||
På mødet var blandt andet fabrikant Heinrich Dambmann og tømrermester Bjerregaard-Jensen til stede. | |||
Af notitsen fremgår det, at sognerådsforeningerne var positivt stemte overfor 'Arbejde Adler's sociale indsats overfor byens hjemløse. | |||
Ifølge Dambmann var det nye i forhold til 'Arbejde Adler', at ”man tidligere ikke havde nogen Velgørenhedsgren, hvorunder den unge, fattige Rejsende kunde hjælpes”. | |||
På den baggrund blev foreningen 'Arbejde Adler' med Pastor Dalhoff, København som formand, stiftet, og havde dermed en klar eksistensberettigelse, nemlig ud fra devisen 'Ingen Almisse, men Arbejde' at formidle arbejde til den arbejdsløse. | |||
== Arkitekt Kleemann og 1. september 1911 == | |||
Man kan i en artikel i avisen 'De Hjemløse' fra 1911 læse, at 1. september 1911 var 'Arbejde Adler'-dag. | |||
Én af drivkræfterne i foreningen var arkitekten og formand for byens 'Agitationsudvalg' [[Thomas W. Kleemann]] (måske menes der arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]), der i egenskab af at virke som formand, i et interview til Aarhusposten om blandt andet spørgsmålet om en lokal 'Arbejde Adler'-dag den 1. september udtaler sig om en målsætning for foreningen, idet der i hans optik på det tidspunkt var bred, folkelig enighed om ”at faa al Tiggeri ved Dørene bandlyst og oprettet Arbejdsanvisningskontor, hvor man i stedet kan vise Folk hen”. | |||
== Den russiske enkekejserinde Dagmar besøger 'Arbejde Adler' i Aarhus == | |||
Dronning Dagmar donerede som følge af | I udgaven af ovenstående 'De Hjemløse' kan man læse, at den dansk-russiske enkedronning Dagmar (russisk: Мария Фёдоровна) (født den 26. november 1847, død den 13. oktober 1928) sammen med sin hofchef Fyrst Oblenskys besøgte Aarhus hos kronprins Christian på [[Marselisborg Slot]], og hendes ønske om at besøge 'Arbejde Adler's kontor og velgørenhedshjem satte et yderligere positivt og optimistisk præg på dagen. | ||
Dronning Dagmar donerede som følge af sit besøg 500 kr., som hun gav den russiske konsul Hr. Drescher til videre distribuering til byens udsatte. | |||
== En landsdækkende, social forening == | |||
Foruden at virke i Aarhus både oprettede og drev 'Arbejde Adler' såkaldte arbejdshjem/herberg i henholdsvis København, Odense, Randers jf. 'Arbejde Adler', 1928. | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
*Aarhusposten, Nr. 215, Onsdag d. 9.8. 1911, 10. årgang | *Aarhusposten, Nr. 215, Onsdag d. 9.8. 1911, 10. årgang | ||
*De Hjemløse, Nr. 2m 12. januar 1912 | *De Hjemløse, Nr. 2m 12. januar 1912 | ||
*Beretning om 'Arbejde Adler's Virksomhed i Aarhus 1915 | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
[[Kategori:Beskæftigelse & arbejdsløshed]] | |||
[[Kategori: Foreninger]] | |||
[[Kategori:Religion]] | |||
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]] | |||
Nuværende version fra 21. sep. 2026, 12:44
Arbejde Adler var en kristen landsforening, oprettet den 3. februar 1911 af præsten Nicolai Dalhoff, der af natur var en ildsjæl. Ud fra mottoerne 'Ingen Almisse, men Arbejde' og 'Er det ikke rigtigt og gavnligt at hjælpe de arbejdsløse ved at give dem arbejde, de hjemløse ved at skaffe dem et hjem?' ønskede pastor Dalhoff, at udsatte borgere skulle beskæftiges og på den måde være selvforsørgende.
Lokalforeningen i Aarhus havde kontor og en såkaldt 'forplejningsstation' (Arbejdsherberg) i Frederiksgade 45-47, hvor også Fælleskontoret for Velgørenhed i Aarhus og 'Herberg for Hjemløse' holdt til. Husets klientel spændte fra faglærte folk, det vil sige smede og fabriksarbejdere, snedkere, tømrere, murere og malere, sømænd og fyrbødere, handlende og kontorfolk med flere.
Lokalforeningen i Aarhus bestod af:
- Byfogedfuldmægtig, Christian Kiørboe, formand
- Fabrikant & Dekoratør Heinrich Dambmann (R), næstformand
- Pastor Carl Ferndinand Wagner
- Forretningsfører Peder Kastrup, sekretær
- Tømrermester P. Nielsen, Trøjborgvej 4
- Købmand A. Thykjær
Forretningsudvalg
Formand, næstformand og sekretær
En levende kristendom som drivkraft
Pastor Nicolai Dalhoff fratrådte stillingen som landsforeningens formand i 1922 og blev umiddelbart i forlængelse deraf efterfulgt af Professor Prytz. Prytz var i lighed med Dalhoff troende og praktiserende kristen - en mand, der "praktiserede sin Kristendom ikke alene ud fra det synspunkt at hjælpe den enkelte til at finde sin plads hos Gud, men også saaledes, at det blev til Folkegavn".
Baggrunden for 'Arbejde Adler' og velviljen hos Aarhus Amts Sognerådsforeninger
'Arbejde Adler' blev som landsorganisation stiftet som følge af, at Sct. Stefansforeningen holdt årsmøde i Hernings Missionshus den 27. oktober 1910.
Foreningens udgangspunkt og (for)mål kan på følgende vis beskrives som "en fuldkommen Forandring i de vandrende Mænds Tænkemaade og Levned". Hvad der ligger i en forandring, er bl.a. at blive afvænnet fra at drikke alkohol, og få en ny begyndelse med et af foreningens anviste arbejder.
I 2. udgave af bladet 'De Hjemløse' - udgivet af Fælleskontoret for Velgørenhed i Aarhus fra januar 1912 - kan man læse, at Sognerådsforeningerne i Aarhus Amt havde et møde med 'Arbejde Adler' i Østergade. På mødet var blandt andet fabrikant Heinrich Dambmann og tømrermester Bjerregaard-Jensen til stede. Af notitsen fremgår det, at sognerådsforeningerne var positivt stemte overfor 'Arbejde Adler's sociale indsats overfor byens hjemløse.
Ifølge Dambmann var det nye i forhold til 'Arbejde Adler', at ”man tidligere ikke havde nogen Velgørenhedsgren, hvorunder den unge, fattige Rejsende kunde hjælpes”. På den baggrund blev foreningen 'Arbejde Adler' med Pastor Dalhoff, København som formand, stiftet, og havde dermed en klar eksistensberettigelse, nemlig ud fra devisen 'Ingen Almisse, men Arbejde' at formidle arbejde til den arbejdsløse.
Arkitekt Kleemann og 1. september 1911
Man kan i en artikel i avisen 'De Hjemløse' fra 1911 læse, at 1. september 1911 var 'Arbejde Adler'-dag.
Én af drivkræfterne i foreningen var arkitekten og formand for byens 'Agitationsudvalg' Thomas W. Kleemann (måske menes der arkitekt Wilhelm Th. Klemann), der i egenskab af at virke som formand, i et interview til Aarhusposten om blandt andet spørgsmålet om en lokal 'Arbejde Adler'-dag den 1. september udtaler sig om en målsætning for foreningen, idet der i hans optik på det tidspunkt var bred, folkelig enighed om ”at faa al Tiggeri ved Dørene bandlyst og oprettet Arbejdsanvisningskontor, hvor man i stedet kan vise Folk hen”.
Den russiske enkekejserinde Dagmar besøger 'Arbejde Adler' i Aarhus
I udgaven af ovenstående 'De Hjemløse' kan man læse, at den dansk-russiske enkedronning Dagmar (russisk: Мария Фёдоровна) (født den 26. november 1847, død den 13. oktober 1928) sammen med sin hofchef Fyrst Oblenskys besøgte Aarhus hos kronprins Christian på Marselisborg Slot, og hendes ønske om at besøge 'Arbejde Adler's kontor og velgørenhedshjem satte et yderligere positivt og optimistisk præg på dagen.
Dronning Dagmar donerede som følge af sit besøg 500 kr., som hun gav den russiske konsul Hr. Drescher til videre distribuering til byens udsatte.
En landsdækkende, social forening
Foruden at virke i Aarhus både oprettede og drev 'Arbejde Adler' såkaldte arbejdshjem/herberg i henholdsvis København, Odense, Randers jf. 'Arbejde Adler', 1928.
Kilder
- Aarhusposten, Nr. 215, Onsdag d. 9.8. 1911, 10. årgang
- De Hjemløse, Nr. 2m 12. januar 1912
- Beretning om 'Arbejde Adler's Virksomhed i Aarhus 1915
