Rosensgade 38: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
|titel= Rosensgade 38 | |titel= Rosensgade 38 | ||
|billede=Fil:000200332 l.jpg | |billede=Fil:000200332 l.jpg | ||
|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. | |billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv. | ||
|bygningsnavn= | |bygningsnavn= | ||
|motto= | |motto= | ||
|bygningstype= | |bygningstype= Købmandsgård | ||
|arkitektur= | |arkitektur= | ||
|adresse= Rosensgade 38 | |adresse= Rosensgade 38 | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen. | På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen. | ||
I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også | I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også købmandsgårdens indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre. | ||
===Tobaksfabrik=== | ===Tobaksfabrik=== | ||
Efter at have fungeret som både butik og udskænkningssted, posthus og politistation blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Først under G.C. Bøgh og fra 1867 under [[P. Sørensen & Co's Tobaksfabrik|P. Sørensen & Co]]. I 1904 beskæftigede fabrikken 125 personer. Samme år døde Peter Sørensen og fabrikken blev drevet videre af svigersønnen [[Jens Carl Adolf Marquardsen (1861-1939)|A. Marquardsen]]. | Efter at have fungeret som både butik og udskænkningssted, posthus og politistation blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Først under G.C. Bøgh og fra 1867 under [[P. Sørensen & Co's Tobaksfabrik|P. Sørensen & Co]]. I 1904 beskæftigede fabrikken 125 personer. Samme år døde Peter Sørensen og fabrikken blev drevet videre af svigersønnen [[Jens Carl Adolf Marquardsen (1861-1939)|A. Marquardsen]]. | ||
Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og [[Volden 12]] var | Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og også [[Volden 12]] var erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken ca. 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå. | ||
Omkring 1930 lukkede fabrikken og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand. | Omkring 1930 lukkede fabrikken, og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand. | ||
===Forfald og istandsættelse=== | ===Forfald og istandsættelse=== | ||
Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand. | Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet, og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand. | ||
I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 | I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 millioner kroner at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974). | ||
Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke | Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke igangsat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv millioner kroner – penge, som Boligministeriet havde bevilget. | ||
I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i | I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i ti millioner kroner. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til nogenlunde dét udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder. | ||
== Rosensgade 38 på AarhusArkivet == | == Rosensgade 38 på AarhusArkivet == | ||
Nuværende version fra 1. maj 2026, 11:30
| Rosensgade 38
|
 Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i Latinerkvarteret.
Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv. |
Rosensgade 38
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Rosensgade 38 | Sogn Aarhus Domsogn | Matrikel nr. 695a | Bygning
|
Type Købmandsgård | Opført ca. 1682 | Ombygget 1833, 1983 |
|
Kulturmiljø
|
Rosensgade 38 er en adresse i Aarhus på hjørnet af Rosensgade og Volden ved Pustervig. Ejendommen blev fredet i 1970.
Tidlig historie
På hjørnet af Rosensgade og Volden med adresse på Rosensgade 38 ligger en af byens fredede ejendomme, og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester Jørgen Juel var ejer af bygningen.
I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også købmandsgårdens indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre.
Tobaksfabrik
Efter at have fungeret som både butik og udskænkningssted, posthus og politistation blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Først under G.C. Bøgh og fra 1867 under P. Sørensen & Co. I 1904 beskæftigede fabrikken 125 personer. Samme år døde Peter Sørensen og fabrikken blev drevet videre af svigersønnen A. Marquardsen.
Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og også Volden 12 var erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken ca. 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå.
Omkring 1930 lukkede fabrikken, og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.
Forfald og istandsættelse
Ligesom de fleste ejendomme i Latinerkvarteret forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet, og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.
I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 millioner kroner at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem Schack Preetzmann fra SF udtalte for eksempel til Demokraten. ”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil” (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974).
Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke igangsat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv millioner kroner – penge, som Boligministeriet havde bevilget.
I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i ti millioner kroner. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til nogenlunde dét udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.
Rosensgade 38 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- ”Gammel ejendom bevaringsværdig”, artikel i Demokraten, 12.02.1974
- ”3,6 mil. For at lave fredet hus”, artikel i Århus Stiftstidende, 16.02.1974
- ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974
- ”Nu istandsættes købmandsgårdene”, artikel i Århus Stiftstidende, 14.03.1982
- ”Genbrugsbyggeri i 1600-tallet”, artikel i Århus Stiftstidende, 13.06.1982
- ”Dyrt, men dejligt”, artikel i Århus Stiftstidende, 01.10.1983
- Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
- Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen
