Beder Sogn: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 739: | Linje 739: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Beder Sogn''' hører til [[Aarhus Søndre Provsti|Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Sognet hørte i perioden 1842-1970 til Beder-Malling Sognekommune og blev herefter en del af [[Aarhus Kommune]]. [[Beder]] er hovedbyen i sognet. Sognet var i | '''Beder Sogn''' hører til [[Aarhus Søndre Provsti|Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Sognet hørte i perioden 1842-1970 til Beder-Malling Sognekommune og blev herefter en del af [[Aarhus Kommune]]. [[Beder]] er hovedbyen i sognet. Sognet var i 2025 hjemsted for 4.520 indbyggere, hvoraf 3.512 var registrerede medlemmer af folkekirken. | ||
=== Den tidlige historie === | === Den tidlige historie === | ||
[[Beder Kirke]] er fra ca. 1150, og det vides derfor, at sognet har været fast bebyggelse i sognet på det tidspunkt - formentlig også længe før det. [[Beder Kirke]] var med sin præstegård områdets hovedkirke, mens Malling Kirke var annekskirke dertil. | [[Beder Kirke]] er fra ca. 1150, og det vides derfor, at sognet har været fast bebyggelse i sognet på det tidspunkt - formentlig også længe før det. [[Beder Kirke]] var med sin præstegård områdets hovedkirke, mens Malling Kirke var annekskirke dertil. | ||
I løbet af 1700-tallet havde herregårdene [[Moesgaard]] og [[Vilhelmsborg]] fæstere i Beder Sogn. Sognet havde kun små bebyggelser og få gårde. I årene 1782-92 blev næsten alle Moesgaards og Vilhelmsborgs bondelandsbyer og landsbyernes dyrkningsfællesskab afviklet som en del af | I løbet af 1700-tallet havde herregårdene [[Moesgaard]] og [[Vilhelmsborg]] fæstere i Beder Sogn. Sognet havde kun små bebyggelser og få gårde. I årene 1782-92 blev næsten alle Moesgaards og Vilhelmsborgs bondelandsbyer og landsbyernes dyrkningsfællesskab afviklet som en del af landboreformerne. Hver gård fik derfor sin jord samlet ét sted. | ||
I Trap fra 1879 beskrives kirken i Beder og præstegården. Derudover ses det, at sognet havde en privat skole | I Trap fra 1879 beskrives kirken i Beder og præstegården. Derudover ses det, at sognet havde en privat skole samt 600 indbyggere. Agerbruget var desuden beskrevet som hovederhvervet. | ||
=== Beder Kirke og præstegård === | === Beder Kirke og præstegård === | ||
| Linje 753: | Linje 753: | ||
Præstegården blev ofte brugt som møde- og valgsted for [[Beder-Malling Sogneråd|Beder-Mallings sogneforstanderskab]]. | Præstegården blev ofte brugt som møde- og valgsted for [[Beder-Malling Sogneråd|Beder-Mallings sogneforstanderskab]]. | ||
Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900 Fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben. | Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900. Fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben. | ||
Den nuværende præstegård er opført i 1946, efter at den gamle præstegård fra 1793 nedbrændte. En bjælke, som har siddet over den gamle præstegårds indkørsel, sidder i dag over vinduet i konfirmandstuen. I den er indridset årstallet for opførelsen samt initialerne på præsten, Michael Hasle, der opførte den gamle præstegård, | Den nuværende præstegård er opført i 1946, efter at den gamle præstegård fra 1793 nedbrændte. En bjælke, som har siddet over den gamle præstegårds indkørsel, sidder i dag over vinduet i konfirmandstuen. I den er indridset årstallet for opførelsen samt initialerne på præsten, Michael Hasle, der opførte den gamle præstegård, samt hans kone. Der har sandsynligvis ligget præstegårde på samme sted siden kirkens opførelse tilbage i 1100-tallet, da man har fundet, hvad der ligner belægninger fra tidligere gårdspladser på stedet. | ||
=== Stationen i Beder === | === Stationen i Beder === | ||
Beder Station åbnede i 1884 med [[Hads-Ning Herreders Jernbaner|Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning]] (Odderbanen) mellem [[Aarhus]] og [[Odder]]. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til [[Aarhus Letbane]] som del af letbanens strækning Odder- | Beder Station åbnede i 1884 med [[Hads-Ning Herreders Jernbaner|Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning]] (Odderbanen) mellem [[Aarhus]] og [[Odder]]. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til [[Aarhus Letbane]] som del af letbanens strækning Odder-Grenaa. Efter forsinkelser i forhold til planen om at åbne i december 2017 åbnede Letbanens etape mellem Odder og Aarhus den 25. august 2018. | ||
=== Befolkningsudvikling i Beder Sogn === | |||
=== Befolkningsudvikling i | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
|- | |- | ||
| Linje 793: | Linje 792: | ||
|- | |- | ||
| 2022 || 4.574 | | 2022 || 4.574 | ||
|- | |||
| 2025 || 4.520 | |||
|} | |} | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||
| Linje 805: | Linje 806: | ||
* "Før og Nu i Arkivets Tid", Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 2017 | * "Før og Nu i Arkivets Tid", Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 2017 | ||
* [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | * [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | ||
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | * J.P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | ||
* Statistisk Årbog for Århus 2003. | * Statistisk Årbog for Århus 2003. | ||
* Sogn.dk. Beder Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/beder/fakta-om-sognet. | * Sogn.dk. Beder Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/beder/fakta-om-sognet. | ||
Nuværende version fra 16. dec. 2025, 11:56
Beder Sogn hører til Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Sognet hørte i perioden 1842-1970 til Beder-Malling Sognekommune og blev herefter en del af Aarhus Kommune. Beder er hovedbyen i sognet. Sognet var i 2025 hjemsted for 4.520 indbyggere, hvoraf 3.512 var registrerede medlemmer af folkekirken.
Den tidlige historie
Beder Kirke er fra ca. 1150, og det vides derfor, at sognet har været fast bebyggelse i sognet på det tidspunkt - formentlig også længe før det. Beder Kirke var med sin præstegård områdets hovedkirke, mens Malling Kirke var annekskirke dertil.
I løbet af 1700-tallet havde herregårdene Moesgaard og Vilhelmsborg fæstere i Beder Sogn. Sognet havde kun små bebyggelser og få gårde. I årene 1782-92 blev næsten alle Moesgaards og Vilhelmsborgs bondelandsbyer og landsbyernes dyrkningsfællesskab afviklet som en del af landboreformerne. Hver gård fik derfor sin jord samlet ét sted.
I Trap fra 1879 beskrives kirken i Beder og præstegården. Derudover ses det, at sognet havde en privat skole samt 600 indbyggere. Agerbruget var desuden beskrevet som hovederhvervet.
Beder Kirke og præstegård
Den oprindelige Beder Kirke er opført omkring 1150 og blev i løbet af 1300-tallet udvidet og restaureret. Kirken blev udvidet mod vest og fik opført et tårn samt et våbenhus. Udvendigt blev kirken kalket gul. I 1794 blev det gamle tårn fjernet og et nyt opført af kirkens ejer, Friedrich Baron Gyldenkrone, hvis initialer kan ses på vestgavlen.
Præstegården blev ofte brugt som møde- og valgsted for Beder-Mallings sogneforstanderskab.
Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900. Fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben.
Den nuværende præstegård er opført i 1946, efter at den gamle præstegård fra 1793 nedbrændte. En bjælke, som har siddet over den gamle præstegårds indkørsel, sidder i dag over vinduet i konfirmandstuen. I den er indridset årstallet for opførelsen samt initialerne på præsten, Michael Hasle, der opførte den gamle præstegård, samt hans kone. Der har sandsynligvis ligget præstegårde på samme sted siden kirkens opførelse tilbage i 1100-tallet, da man har fundet, hvad der ligner belægninger fra tidligere gårdspladser på stedet.
Stationen i Beder
Beder Station åbnede i 1884 med Hads-Ning Herreders Jernbanestrækning (Odderbanen) mellem Aarhus og Odder. Den lukkede i august 2016 for at blive ombygget til Aarhus Letbane som del af letbanens strækning Odder-Grenaa. Efter forsinkelser i forhold til planen om at åbne i december 2017 åbnede Letbanens etape mellem Odder og Aarhus den 25. august 2018.
Befolkningsudvikling i Beder Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1850 | 474 |
| 1901 | 696 |
| 1945 | 667 |
| 1955 | 695 |
| 1970 | 2.023 |
| 1980 | 3.196 |
| 1990 | 4.120 |
| 2000 | 4.343 |
| 2002 | 4.421 |
| 2007 | 4.532 |
| 2010 | 4.568 |
| 2015 | 4.586 |
| 2020 | 4.613 |
| 2022 | 4.574 |
| 2025 | 4.520 |
Se også
Beder Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- https://www.digdag.dk/
- "Før og Nu i Arkivets Tid", Støttefonden for Beder-Malling Egnsarkiv, 2017
- Beder-Malling Egnsarkiv
- J.P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Statistisk Årbog for Århus 2003.
- Sogn.dk. Beder Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/beder/fakta-om-sognet.
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8109 Beder Sogn (Aarhus Kommune).
