5.003
redigeringer
(Oprettelse af Wiki artikel.) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg|350px|thumb|right|Røde Mølle set fra nord | [[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg|350px|thumb|right|Røde Mølle set fra nord, 1956. <br>Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]] | ||
'''Røde Mølle''' er en | [[Fil:Roede Moelle 1964 b775100 CD0177 061637 Boerge Venge.jpg|350px|thumb|right|Hovedbygningen på Røde Mølle, 1964. <br>Foto: Børge Venge.]] | ||
'''Røde Mølle''' er en gård og tidligere mølle ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus. Gården er beliggende på adressen Søftenvej 11. | |||
Røde | === Røde Mølles tidlige historie === | ||
Fra 1973 blev en ladebygning opført i 1911 på Røde Mølle udlejet for en | Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Var man fæstemøller, skulle der betales en afgift til ejeren af møllen kaldt mølleskyld. I 1636 fik Peder Hansen afkortning i sin mølleskyld, fordi dammen var brudt ud ved en hastig vandflod langfredag samme år (1635), så han ikke kunne male fra da og til julen året efter. | ||
Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte i 1664 og 1683 [[Christen Skeel]] fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk. | |||
Fæstere ved Røde Mølle var i 1664 og 1669 Rasmus Jensen - og i 1680 og 1688 Peder Rasmussen. I 1762 havde Jesper Enevoldsen et fæsteforhold til Røde Mølle. | |||
=== Røde Mølles nyere historie === | |||
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller. | |||
Fra 1973 blev en ladebygning opført i 1911 på Røde Mølle udlejet for en tiårig periode til Th. Christensen fra Risskov, der benyttede værkstedet til jernvarefabrik. Laden indrettedes således, at 2/3 af arealet anvendtes til fabrikation af trådvarer (kurve o.lign.), medens restarealet benyttedes uændret som lager. Virksomheden ved navn 'Århus ny Jernvarefabrik' beskæftigede tre-fire mand. | |||
=== Se også === | === Se også === | ||
| Linje 23: | Linje 34: | ||
* Trap Danmark. Fjerde Udgave. VII. Bind . Aarhus Amt. Vejle Amt. København 1926. G.E.C. Gads Forlag. | * Trap Danmark. Fjerde Udgave. VII. Bind . Aarhus Amt. Vejle Amt. København 1926. G.E.C. Gads Forlag. | ||
* Aarhus Ejendomsarkiv. Søftenvej 11. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/ | * Aarhus Ejendomsarkiv. Søftenvej 11. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/ | ||
* Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen. | |||
* Århus Stifts Årbøger 1949, Årg. 42, s. 89-99. Vandmøller i Aarhus og Skanderborg Amter af Chr. Heilskov. | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||