Vilhelm Kyhns Allé
Fra AarhusWiki
Vilhelm Kyhns Allé ligger i Højbjerg. Vejen ligger mellem P. Mønsteds Allé og Harald Giersings Allé.
Navnegruppe af danske kunstmalere i Saralystkvarteret i Højbjerg.
Navngivet i 1945 efter maleren Peter Vilhelm Carl Kyhn (1819-1903). Han var født i København. Uddannet kobberstikker, men som nationalromantisk maler kastede han sig over motiver i det danske landskab, især i Jylland. Havde fast ophold i København, men om sommeren tog han gerne til egnen omkring Ry. På Randers Kunstmuseum findes motivet Fra egnen ved Himmelbjerget fra 1882. Et tidligere Parti ved Vejle Fjord fra 1862 findes på ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Vilhelm Kyhns Allé på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018