Brabrand: Forskelle mellem versioner

Brabrand (vis kildekode)

Versionen fra 16. sep. 2025, 09:31

4.929 bytes tilføjet , Igår kl. 09:31

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.909

redigeringer

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
 [[Fil:Stationsvej i Brabrand.jpg|350px|thumb|right|Den daværende Stationsvej set fra Hovedgaden i Brabrand. Fra 1904]]
-[[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg|250px|thumb|left|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]]
+[[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg|350px|thumb|right|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]]
 '''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]].
 Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved [[Brabrand Sø]] og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til Silkeborg løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby.
 === Oldtid og middelalder ===
@@ Linje 33: / Linje 31: @@
 Den gamle landsby med bindingsværksgårde måtte allerede fra det tidlige 1900-tal begynde at vige pladsen for stationsbyens fleretagers ejendomme. I perioden 1908-1913 blev de gamle bindingsværksgårde langs Hovedgadens sydside samt på begge sider af [[Søvej]] nedrevet. I 1936 var det en bindingsværksgård ved [[Tværvej]], der forsvandt, og i 1953 blev de to sidste tilbageværende bindingsværksgårde på Hovedgadens sydside nedrevet. I 1960 var det to gårde på Hovedgadens nordside, der forsvandt. Den sidste bindingsværksejendom langs Hovedgaden (nr. 38) blev nedrevet i 1970’erne. Udover en af længerne på Brabrand Hovgård på [[Stadevej 3]] ligger den eneste tilbageværende, oprindelige bindingsværksgård i Brabrand på [[Tværvej 3]].
+I stedet for gårdene blev der opført bygninger så som missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik. Der blev desuden etableret elektricitets- og vandværk i Brabrand.
+I dag er det ikke kun de gamle bindingsværksejendomme, der er forsvundet fra Hovedgaden. Flere af de bygninger, som definerede stationsbyen Brabrands forretningsliv, er i dag nedrevet til fordel for mere monotone to-tre etagers beboelsesejendomme.
+===Nye kvarterer===
+Ud over at det gamle Brabrand skiftede karakter fra landsby til stationsby, blev også opført nye kvarterer rundt om den gamle landsbykerne.
 Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft.
-Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.
+Det tiltagende byggeri af både villakvarterer og stationsbyfunktioner tiltrak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af landbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.
+===JAKA i Brabrand===
+Efter at [[Brabrand Vandværk]] i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. Det var ikke kun beboelsesejendomme, som begyndte at skyde op nord for jernbanen, men også flere virksomheder slog sig ned her.
+En af de virksomheder, som kom til at få stor betydning for Brabrand, var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik – bedre kendt som [[Jaka|JAKA]] – der i 1954 kunne indvie et nyt stort fabriksanlæg på en grund stillet til rådighed af Brabrand-Sønder Årslev Kommune.
+Fabrikken blev anlagt på en skrånende grund, hvor der mellem tilkørslen på grundens nordside og jernbanesporet på grundens sydside var en højdeforskel på ca. 5 meter. Denne højdeforskel undlod man at udligne og udnyttede den i stedet i fabriksbygningens udformning og indretning. Da der var flest ansatte på fabrikken, var der omkring 550. Det betød, at mange ønskede at flytte til Brabrand, og Jaka fik da også råderet over 50 lejligheder i Brabrand Boligforenings nyopførte byggeri, Søvangen. For at sikre at arbejderne kom frem til Jaka i tide, blev der oprettet en direkte buslinje mellem Aarhus og Jaka, hvilket var ret usædvanligt. Da Danish Crown i 2006 besluttede at lukke fabrikken, havde den 186 medarbejdere, deriblandt 144 slagteriarbejdere. Den 1. marts 2008 lukkede fabrikken. De ikoniske fabriksbygninger skulle have indgået i byudviklingen af det nye [[Høiriiskvarter]] som et kulturhus, men står nu (medio 2025) til nedrivning.
+=== Hovedgaden og Silkeborgvej ===
+Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet.
+Løsningen blev at anlægge en ny firesporet vej, der skulle gå uden om det gamle bycentrum. Grundet søen mod syd og jernbanen mod nord, var der dog ikke megen plads at gøre med til et stort anlægningsarbejde. De store bulldozere blev derfor fundet frem, og flere ejendomme mellem Hovedgaden og jernbanen blev nedrevet for at gøre plads til [[Silkeborgvej]].
+Alt i alt betød udviklingen, at befolkningstallet i Brabrand Sogn steg fra 1.477 i 1901 til 13.185 i 1970, og ved kommunesammenlægningen i 1970 var Brabrand-Sønder Årslev Kommune den kommune i den nye storkommune, der havde det tredjestørste indbyggertal – kun overgået af Vejlby-Risskov Kommune og Viby Kommune.
+Kommunens store størrelse og ikke mindst stærke selvstændighedsfølelse gjorde, at tanken om at lade sig opsluge af Aarhus Kommune ikke faldt i god jord. Derfor forsøgte kræfter i kommunen i samarbejde med andre omegnskommuner at finde på et alternativ til storkommunen Aarhus. Dog uden held. 1. april 1970 ophørte Brabrand-Sønder Årslev med at være en selvstændig kommune og blev en del af Aarhus Kommune.
+=== Skjoldhøj ===
+Nord for den oprindelige landsby opstod mellem 1950 og 1980 et helt ny boligområde på markområderne fra [[Holmstrupgård]] samt Holmstrup Mark og højen [[Skjoldhøj]]. Før 1950'erne bestod området hovedsageligt af nogle enkelte gårde med tilhørende marker. [[Skoldhøjparken]] og [[Skjoldhøj Kollegiet|Skjoldhøjkollegiet]] var noget af det byggeri, der blev opført på området. Skjoldhøjparken, der i øvrigt er landets største grundejerforening, har i dag postnummer i [[Tilst]], mens Skjoldhøjkollegiet stadig hører under Brabrand.
+Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det toneangivende arkitektfirma [[Friis & Moltke]] i samarbejde med [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]]. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvilket gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.
+=== Skolerne ===
+Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres.
-I stedet for gårdene blev der opført bygninger så som missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik. Der blev desuden etableret elektricitets- og vandværk i Brabrand.
+Samtidig med at Brabrand Kommuneskole voksede, blev andre skoler indenfor området af den gamle kommune indviet. Brabrand havde i forvejen landsbyskoler i [[Årslev]] (lukket i 1940) og i [[True]] (lukket i 1976), og i 1962 blev også [[Sødalskolen|Gellerupskolen]] (der senere skiftede navn til Sødalskolen), indviet. Ved samme lejlighed skiftede Brabrand Kommuneskole navn til [[Engdalskolen]]. I 1970 kunne [[Nordgårdskolen]] indvies i den nybyggede [[Gellerupparken]], i 1973 kom turen til [[Tovshøjskolen]], og året efter kunne [[Skjoldhøjskolen]] indvies.
-I dag er det ikke kun de gamle bindingsværksejendomme, der er forsvundet fra Hovedgaden. Flere af de bygninger, som definerede stationsbyen Brabrands forretningsliv, er i dag nedrevet til fordel for mere monotone to-tre etagers beboelsesejendomme.
 === Broge i Brabrand ===
@@ Linje 48: / Linje 74: @@
 === Gellerup ===
-[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg og tilbud. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer.
+[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde.
-=== Brabrand Nord ===
-Nord for den oprindelige landsby opstod i mellem 1950 og 1980 et helt ny boligområde på jord fra blandt andet [[Holmstrup gård]], [[Holmstrup Mark]] og højen [[Skjoldhøj]]. Før 1950'erne bestod området hovedsageligt af nogle enkelte husmandssteder og gårde med tilhørende marker. Det store parcelhuskvarter [[Skjoldhøjparken]] og [[Skjoldhøjkollegiet]] var noget af det byggeri, der blev opført på området.
-Byggeriet af Skjoldhøjparken blev indledt med en villaudstilling i 1968, hvor bl.a. arkitekterne [[Friis & Moltke]] deltog. Udbygningen af kvarteret blev afsluttet mod syd i 1975, og mod øst blev de sidste parcelhuse bygget omkring 1983.
-Indtil [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen]] i 1970, lå Skjoldhøjparken i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. I dag ligger kvarteret under postnummeret 8381 [[Tilst]] i [[Aarhus Kommune]] under [[Skjoldhøj Sogn]]. Bebyggelsen består af 1.014 parceller, og områdets grundejerforening er således landets største.
-Skjoldhøjkollegiet ligger stadig under postnummeret 8220 Brabrand.
+I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg, institutioner og varierede handlemuligheder i det moderne indkøbscenter [[City Vest]]. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer kendt under navnet Helhedsplanen.
 === Befolkningsudvikling i Brabrand===