Brabrand: Forskelle mellem versioner

Brabrand (vis kildekode)

Versionen fra 16. sep. 2025, 09:14

1.587 bytes tilføjet , Igår kl. 09:14

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.909

redigeringer

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 |align=right
 }}</div>
+[[Fil:Stationsvej i Brabrand.jpg|350px|thumb|right|Den daværende Stationsvej set fra Hovedgaden i Brabrand. Fra 1904]]
+[[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg|250px|thumb|left|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]]
+'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]].
-'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger 6-9 km fra centrum, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. I 1970 kom [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] med i [[Aarhus Kommune]].
-[[Fil:Stationsvej i Brabrand.jpg|350px|thumb|right|Den daværende Stationsvej set fra Hovedgaden i Brabrand. Fra 1904]]
+Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved [[Brabrand Sø]] og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til Silkeborg løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby.
-Brabrand var oprindeligt en landsby. I 1682 var der 13 gårde og 3 huse med jord.
-I 1862 kom jernbanen til byen, hvilket gjorde, at landsbyen udviklede sig til en stationsby. Jernbanen betød, at der kom skred i byens udvikling, da den gav en større kontakt til Aarhus.
-===Fra landsby til stationsby og forstad===
+=== Oldtid og middelalder ===
-Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved [[Brabrand Sø]] og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til [[Silkeborg]] løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby.
+Forskellige fund af flinteredskaber, rester af oldtidshøje og et lille grubehus viser, at der har levet mennesker ved nuværende Brabrand i tusindvis af år. Efter den sidste istid var området – ligesom resten af landet dækket af skov – men gennem århundreder blev ny jord taget ind til dyrkning, og efterhånden opstod det område, der kom til at udgøre landsbyen Brabrands markområde. Det ældste af landsbyen Brabrand har bestået af en række gårde med beliggenheden langs en landevej fra øst til vest og var dermed en såkaldt vejby.
-I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård. Den 3. september blev der holdt en åbningsfest, hvor blandt andre kong Frederik den 7. og grevinde Danner deltog. De var også gæster på den første tur med tog mellem de to købstæder. Undervejs til Langå blev toget efter kongens ordre standset adskillige gange, også i Brabrand, der var første station efter Aarhus. Dagen efter åbnede banen for offentligheden. Der skulle dog gå mange år, før de lokale for alvor tog jernbanen til sig, når de skulle rejse fra Brabrand til Aarhus. Her brugte man stadig oftest heste. Mindrebemidlede, der var nødt til at spare jernbaneudgiften, gik også ind til købstaden.
+Indtil middelalderen var det bønderne selv, der i udgangspunktet ejede deres egne gårde, men herefter kom mange gårdejere i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Under middelalderen blev kirken ejer af så godt som alle fæstegårde i [[Brabrand Sogn]]. Altså bortset fra gårdene inde i selve landsbyen Brabrand, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. Brabrands gårde var i stedet ejet af en adelsslægt fra [[Brabrand Hovgård]], der lå sydvest for kirken ned mod søen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store områder. På dette tidspunkt fandtes der 13 gårde og tre huse med jord i landsbyen.
-Jernbanens indtog fik en betydning for Brabrandområdet. Nord for bygaden lå de fleste gårde og huse, og bagved dem blev der fjernet meget jord, for at man kunne gøre terrænet fladt til jernbanens anlæggelse. Efter at jernbanetrafikken var blevet en kendsgerning i 1862, fik Brabrand forbindelse med den store verden, men byen bevarede dog til efter 1900 den gamle bondelandsbys præg, da stationen og jernbanen ikke gjorde noget indgreb i byens gamle opbygning. Byen bibeholdt bl.a. to gadekær, der også var branddamme. Her stilledes kreaturerne, når de skulle drikke på vej hjem fra marken til de gamle bindingsværksgårde. Dem lå der en del af, og mange fandtes i byen et godt stykke ind i det 20. århundrede. Det sidste stykke gadejord blev købt i 1919 af smedemester Jakob Rasmussen.
+=== Kirken ===
+Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis [[Brabrand Kirke]], der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse.
-I 1865 var der i Brabrand 36 gårde og huse, som lå på strækningen langs [[Hovedgaden]], hvilket er det område, hvor mennesker har boet siden oldtiden. Byen havde indtil 1862 kun en gade (den nuværende hovedgade), men derefter anlagdes Jernbanevej langs nordsiden af banegraven, og byen havde nu to færdselsruter. Jernbanen skabte ligeledes vækst i byen. Særligt i 1890'erne havde byen vokseværk, og på flere områder, der hidtil havde været ubebyggede, begyndte man nu at opføre beboelseshuse. Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.
-Efter at Brabrand Vandværk i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. I 1910'erne opførte man villaer i alle byens udkanter, og nye veje blev anlagt. Ejendomme blev ligeledes opført langs hovedvejene uden om byen, og det blev startskuddet til, at Brabrands bebyggelse langsomt voksede sammen med Aarhus.
+Kirken i Brabrand fremstår dermed i en ganske anden form end i katolsk tid. Der er dog endnu bevaret detaljer fra romansk tid, idet korbuen og et par af vinduerne stammer fra denne tid, ligesom syddørens karmsten i 1924 blev anbragt i døren mellem skibet og det nuværende tårn. Også kirkens inventar kan siges at repræsentere forskellige perioder i dens historie. Kirkens nuværende altertavle var oprindeligt en renæssancetavle fra 1595, og i tavlen er indsat et værk af kunstneren Jens Hansen, Aarslev. Motivet er Jesu vandring på søen. Prædikestolen er fra 1650, og er blevet ændret flere gange, senest i 1924. Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont fra 1200-tallet.
-[[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg|250px|thumb|left|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]]
+===Udvikling til stationsby===
+I 1862 kom jernbanen til byen, da banen mellem Aarhus og Randers blev indviet. Indvielsen fandt sted den 3. september under pomp og pragt med deltagelse af blandt andre kong Frederik 7. og grevinde Danner. Efter kongens ordre stoppede toget flere gange på sin tur nordpå, og første stop var på [[Brabrand Station]]. Dagen efter åbnede banen for offentligheden. Der skulle dog gå nogle år, før de lokale for alvor tog jernbanen til sig, når de skulle rejse fra Brabrand til Aarhus. Jernbanen var en luksus mange ikke havde råd til, hvorfor turen til Aarhus i årene efter 1862 for mange stadig blev tilbagelagt til fods.
-=== Skoler ===
+I 1865 var der i Brabrand 36 gårde og huse, som lå på strækningen langs [[Hovedgaden]]. Byen havde indtil 1862 kun en gennemgående gade, men derefter anlagdes Jernbanevej langs nordsiden af banegraven, og byen havde nu to færdselsruter. Jernbanen skabte ligeledes vækst i byen, og Brabrand ændrede sig stille og roligt fra landsby til stationsby. Særligt i 1890'erne havde byen vokseværk, og på flere områder, der hidtil havde været ubebyggede, begyndte man nu at opføre beboelseshuse.
-Skoleforholdene i Brabrand nævnes første gang i 1660, hvor man omtaler en skole i byen. I 1717 bliver skoleforholdene beskrevet således: ”Udi Brabrand er et Skolehus, bygt af Brabrand Bymænd paa samtlig Byens Grund, hvorudi holdes Skole af Degnen Michel, Studiosus, til hannem søger Ungdommen af Giellerup.” Skolehuset lå ved siden af [[Brabrand Kirke]].
-Der har i byen været flere forskellige skoler ud over Brabrand Skole, som var hovedskolen. Blandt andet [[Brabrand Privatskole]] og [[Brabrand Realskole]], der blev indviet i 1912.
+Den gamle landsby med bindingsværksgårde måtte allerede fra det tidlige 1900-tal begynde at vige pladsen for stationsbyens fleretagers ejendomme. I perioden 1908-1913 blev de gamle bindingsværksgårde langs Hovedgadens sydside samt på begge sider af [[Søvej]] nedrevet. I 1936 var det en bindingsværksgård ved [[Tværvej]], der forsvandt, og i 1953 blev de to sidste tilbageværende bindingsværksgårde på Hovedgadens sydside nedrevet. I 1960 var det to gårde på Hovedgadens nordside, der forsvandt. Den sidste bindingsværksejendom langs Hovedgaden (nr. 38) blev nedrevet i 1970’erne. Udover en af længerne på Brabrand Hovgård på [[Stadevej 3]] ligger den eneste tilbageværende, oprindelige bindingsværksgård i Brabrand på [[Tværvej 3]].
-=== Brabrand Kirke ===
+Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft.
-Brabrand Kirke blev opført i den første halvdel af 1200-tallet, men der har muligvis ligget en trækirke på samme sted inden da. I 1300-1500-tallet blev kirken udvidet med et våbenhus og forlænget mod vest. Kirketårnet blev tilføjet i 1880, og med sognets kraftige befolkningstilvækst fremkom der i 1918 et ønske om en udvidelse af kirken. I 1924-1925 blev kirken derfor udvidet og kraftigt restaureret. Under restaureringen dukkede der kalkmalerier frem på alle vægge, som tilsyneladende fortalte en sammenhængende historie.
-Døbefonten stammer fra 1200-tallet, mens altertavlen og alterkalken er fra 1500-tallet. Prædikestolen kan dateres til 1650.
+Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.
-Et sagn fortæller, at der i kirkens nordmur har eksisteret et kammer, hvor præsten under svenskekrigene i 1657-1660 skulle have gemt sig.
-=== Hans Broge i Brabrand ===
+I stedet for gårdene blev der opført bygninger så som missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik. Der blev desuden etableret elektricitets- og vandværk i Brabrand.
-En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien.
+I dag er det ikke kun de gamle bindingsværksejendomme, der er forsvundet fra Hovedgaden. Flere af de bygninger, som definerede stationsbyen Brabrands forretningsliv, er i dag nedrevet til fordel for mere monotone to-tre etagers beboelsesejendomme.
-På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag [[Hans Broges Bakker]].
+=== Broge i Brabrand ===
+En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien. På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag [[Hans Broges Bakker]].
 I 1980’erne lå den smukke gamle villa, stadig i bakkerne – om end noget misvedligeholdt. Villaen blev af den anerkendte arkitekturhistoriker N.J. Israelsen betegnet som den ældste egentlige villabygning, der var bevaret inden for Aarhus Kommunes område. Broges villa stod dog i vejen for et nyt boligprojekt med stærke kapitalinteresser bag. 120 lejemål skulle klemmes ind på grunden ifølge lokalplan 216, som i 1985 blev forelagt byrådet. På trods af store protester, splittelse i byrådet og flere hundrede indsamlede underskrifter blev villaen nedrevet i 1987. På grunden står i dag [[Hans Broges Have]], som består af boligblokke opført i røde sten.
 === Gellerup ===