Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner

I fredningssagen af den 17. december 1981 fremgår det, at baggrunden for fredningen lå i, at ''"den kulturhistoriske værdi ved Århus Teater i det ydre er knyttet til bygningens fremtræden som teater, der tydeligt ses af kompositionen og facaden"''. Der blev desuden lagt vægt på de detaljerige bygningsdele og brugen af symboler fra teaterverdenen, herunder forskellige masker og rendejern med lyrer, der er teaterguden Apollons symbol, samt motiver fra Holbergs ''Maskerade'', der er afbilledet i frontispicen. Det blev vurderet, at symbolerne var en klar reference til bygningens funktion, hvilket skabte forventning hos teatergængeren om oplevelser og en festlig stemning inde i bygningen. Man noterede sig at ''"bygningen vidner om sin indre funktion i facaderne er karakteristisk for Hack Kampmanns arkitektur"''.

I det indre af Aarhus Teater knyttede de bærende fredningsværdier til den velbevarede grundplan, herunder især den store teatersal, forhallen, foyeren, salene og trapperummene. Hertil kom alle ældre og oprindelige overflader, eksempelvis parketgulve, pudsede vægge og lofter, vægge med tapet, marmoreringer eller marmorbeklædninger samt stukkatur og indpakkede bjælker. Endvidere gjaldt det alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer som døre med gerigter, fordakninger, greb og hængsler, trapper, original skiltning og belysning. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

Amatørskuespil og levende musik og sang har antageligt altid eksisteret i Aarhus i form af lokale og private opførelser, indslag i gadebilledet, underholdning på beværtninger osv. Indtil 1800-tallet fandtes avancerede kunstarter og professionelle kunstudøvere kun i tilknytning til samfundets allerøverste kredse, hovedsagelig omkring kongens hof.