Anonym

Hjemfaldsklausuler i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 43: Linje 43:
=== Finnebyen købes fri ===
=== Finnebyen købes fri ===


Eftersom hjemfaldsklausulerne løbende trådte i kraft, skulle kommunen igen tage stilling til dem, og første gang gjaldt det Finnebyen med dens klausul på 40 år, som stod til at skulle udløses i 1988. Allerede i 1973 blev sagen taget op, hvor der lå en indstilling om, at beboerne i Finnebyen skulle have lov til at bo til leje i ejendommene i en 30-årig periode fra 1988, som byrådet kort behandlede og vedtog. Men det faldt ikke i god jord hos grundejerne, der pludselig skulle bo til leje i boliger, de før havde ejet. Sagen måtte derfor tages op igen året efter, hvor kommunen undersøgte muligheden for, om ikke hjemfaldsklausulen i stedet kunne udskydes i 30 år mod betaling af kompensation til kommunen.
Eftersom hjemfaldsklausulerne løbende begyndte at træde i kraft, skulle kommunen igen tage stilling til dem, og først for var Finnebyen med dens klausul på 40 år, der stod til at blive udløst i 1988. Allerede i 1973 blev sagen taget op med en indstilling om, at beboerne i Finnebyen skulle have lov til at bo til leje i ejendommene i en 30 år lang periode fra 1988, som byrådet kort behandlede og vedtog. Det faldt dog ikke i god jord hos grundejerne, der pludselig skulle bo til leje i boliger, de før havde ejet. Sagen måtte derfor tages op igen året efter, hvor kommunen undersøgte muligheden for, om ikke hjemfaldsklausulen i stedet kunne udskydes i 30 år mod betaling af kompensation til kommunen.


Selvom Finnebyen i 1948 var blevet underlagt en hjemfaldsklausul, blandt andet fordi man skønnede, at finske træhuse ikke ville holde i det danske vejr, viste det sig alligevel nogle årtier senere, at husene stadig var i ganske fin stand.
Selvom Finnebyen i 1948 var blevet underlagt en hjemfaldsklausul, blandt andet fordi man skønnede, at finske træhuse ikke ville holde i det danske vejr, viste det sig alligevel, at husene stadig var i ganske fin stand nogle årtier senere.


Efter nogle flere overvejelser endte sagen med, at grundejerne i Finnebyen fik valget mellem enten at leje ejendommene fra 1988 eller helt at købe sig fri af hjemfaldsklausulen og dermed få den aflyst. Til beboerne var kravet, at de skulle beslutte sig inden 1976, hvis de valgte at købe sig fri, og forventningen var, at langt de fleste, hvis ikke alle, gerne ville købe sig fri af klausulen.
Efter nogle flere overvejelser endte sagen med, at grundejerne i Finnebyen fik valget mellem enten at leje ejendommene fra 1988 eller helt at købe sig fri af hjemfaldsklausulen og dermed få den aflyst. Til gengæld blev det krævet af beboerne, at de skulle beslutte sig inden 1976, hvis de ville købe sig fri, og forventningen var, at langt de fleste hvis ikke alle gerne ville købe sig fri af klausulen.


Blandt nogle af tidens lokalpolitikere var et ønske om, at flere skulle bo til leje frem for at eje, og der var tale om forsøg med kommunal grundudlejning. Heri fandtes en grund til, at der var en længere diskussion, inden indstillingen blev vedtaget. Flere var modstandere og mente, at muligheden for frikøb helt skulle udgå, og man skulle fastholde udlejningsprincippet.
Blandt nogle af tidens lokalpolitikere var et ønske om, at flere skulle bo til leje frem for at eje, og der var tale om at lave forsøg med kommunal grundudlejning. Heri fandtes en grund til, at der var en længere diskussion, inden den endelige indstilling blev vedtaget. Flere var modstandere af den og mente, at muligheden for frikøb helt skulle udgå, og man skulle fastholde udlejningsprincippet.


[[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]] (S) var en af de byrådspolitikere, som mente, at kommunen skulle eje jorden og gå i en udlejningsretning – med den tilgang stod han uden for den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] gruppe. Han fik tilslutning fra [[Viggo Jonasen (1944-)|Viggo Jonasen]] (VS) og [[Torben Maintz Andersen (1937-)|Torben Maintz Andersen]] (SF), som også ville have kommunen i en udlejningsretning, mens [[Per Kristensen (1946-)|Per Kristensen]] (DKP) udtalte, at [[Danmarks Kommunistiske Parti]] gik ind for, at al jord skulle være samfundsejet, derudover ønskede partiet at samle befolkningen mod storkapitalismen. Men med kun enkelte modstandere vedtog byrådet alligevel indstillingen som lod grundejerne i Finnebyen købe sig fri.
[[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]] (S) var en af de byrådspolitikere, som mente, at kommunen skulle eje jorden og gå i en udlejningsretning. Med den tilgang stod han uden for den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] gruppe. Han fik tilslutning fra [[Viggo Jonasen (1944-)|Viggo Jonasen]] (VS) og [[Torben Maintz Andersen (1937-)|Torben Maintz Andersen]] (SF), som også ville have kommunen i en udlejningsretning, mens [[Per Kristensen (1946-)|Per Kristensen]] (DKP) udtalte, at [[Danmarks Kommunistiske Parti]] gik ind for, at al jord skulle være samfundsejet, og derudover ønskede partiet at samle befolkningen mod storkapitalismen. Men med kun enkelte modstandere vedtog byrådet alligevel indstillingen, som lod grundejerne i Finnebyen købe sig fri, og dermed skete der et skift fra kommunens planer om råderet og sanering til frikøb.


=== En formue i kommunal jord ===
=== En formue i kommunal jord ===
1.375

redigeringer