1.375
redigeringer
Hjemfaldsklausuler i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
=== Hjemfaldsdeklarationen formuleres === | === Hjemfaldsdeklarationen formuleres === | ||
På byrådsmødet 3. juli 1952 forelå den endelige hjemfaldsdeklaration, som blev vedtaget af byrådet. | På byrådsmødet 3. juli 1952 forelå den endelige hjemfaldsdeklaration, som blev vedtaget af byrådet. I byrådsforhandlingerne kan man læse, at den byggede på en deklaration som blev anvendt i København, og den svarede ret nøje til den som blev benyttet i Esbjerg, samt den som var pålagt Finnebyen. I hjemfaldsdeklarationen stod, at kommunen var berettiget til at overtage ejendommen i april måned et bestemt år – oftest efter 90 til 100 år. Den samlede pris var grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi efter vurdering, mens beliggenhed og benyttelse ikke skulle indgå i vurderingen. Overtagelse af ejendommen skulle ske med mindst fem års forudgående varsel, og hvis ikke kommunen gjorde brug af sin ret, måtte den gøre det igen efter hvert tiende år i samme måned med samme varsel. | ||
Hjemfaldsdeklarationen blev altså udarbejdet og formuleret i 1952 i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet, og det var den deklaration, som kommunen efterfølgende anvendte i 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne, hvor mere end 300 matrikler blev underlagt hjemfaldsklausuler med en deklaration som havde samme ordlyd. | Hjemfaldsdeklarationen blev altså udarbejdet og formuleret i 1952 i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet, og det var den deklaration, som kommunen efterfølgende anvendte i 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne, hvor mere end 300 matrikler blev underlagt hjemfaldsklausuler med en deklaration som havde samme ordlyd. | ||
Gennem årtierne blev matrikler til beboelse såvel som erhverv underlagt sådanne hjemfaldsklausuler. Mens Langenæs var først, fulgte også beboelsesejendomme ved Vestervang og [[Marselis Boulevard]]. Dertil var arealer på [[Fuglebakken]], heriblandt [[Frydenlund]] samt [[Møllevangskirken|Møllevangskirkens]] grund, som skulle falde tilbage til kommunen, når ejendommen ikke længere blev anvendt til kirkelige formål. Flere grunde ved [[Gøteborg Allé]], heriblandt [[Århus Akademi|Århus Akademis]] grund ved [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]] og den nærved liggende [[Aarhus Tekniske Skole]], blev også underlagt klausuler. Det samme var tilfældet lidt nord derfra ved [[Olof Palmes Allé]] med [[DR Aarhus|DR]] og [[Danmarks Journalisthøjskole|Journalisthøjskolens]] ejendomme – her blev DR underlagt en klausul af en lidt anden variant. I et industrikvarter ved [[Søren Frichs Vej]], var der klausuler på flere erhvervsejendomme. Tilsammen udgør ovennævnte blot et mindre udvalg af ejendomme, der blev underlagt hjemfaldsklausuler. | |||
=== Finnebyen købes fri === | === Finnebyen købes fri === | ||
