9.515
redigeringer
Fuglebakken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | ||
Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen, der omkring 1920 i første omgang blev udstykket til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening | Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen, der omkring 1920 i første omgang blev udstykket til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | ||
I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter. | I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter. | ||
