9.515
redigeringer
Fuglebakken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte. | Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte. | ||
Fuglebakkekvarteret opstod på mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen, der omkring 1920 i første omgang blev udstykket til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening. Gadenavnene, der er hentet fra ornitologien, blev tildelt i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | ||
Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen, der omkring 1920 i første omgang blev udstykket til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening. Gadenavnene, der er hentet fra ornitologien, blev tildelt i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | |||
I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter. | I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter. | ||
