Graven: Forskelle mellem versioner

'''Graven''' er en af Aarhus' ældste gader og er i dag en del af [[Latinerkvarteret]]. Gaden ligger mellem [[Mejlgade]] og [[Klostergade]], hvor den også møder [[Studsgade]] og [[Volden]].

Graven hed oprindeligt Gravene og udtales derfor med langt a. Gaden har sit navn fra voldgravene langs den nordlige del af den vold, der blev anlagt rundt om Aarhus i Vikingetiden. Da volden blev sløjfet i slutningen af 1400-tallet, blev gaden anlagt ved, at man fyldte gravene med jord fra volden. I de skriftlige kilder omtales bebyggelse på Graven eller Gravene så tidligt som i 1462. I baggården til Graven nr. 18-20 har arkæologer fundet spor af to huse fra slutningen af 1400-tallet med smedje i det ene. Langt op i 1900-tallet blev gaden primært beboet af håndværkere som smede, snedkere og skomagere, som havde deres lavshus her i 1553. Skattelister fra 1600- og 1700-tallet viser, at Graven var et fattigkvarter med lange rækker af boder og næsten ingen huse og gårde. I gaden blev der i 1800-tallet oprettet flere legatboliger, som siden er blevet nedlagt.

De fleste af gadens 2-etages huse er først opført i 1800-tallet. Ældst er den rødkalkede [[Mejlgade 19|købmandsgård]] på hjørnet af [[Mejlgade]}, som er fra begyndelsen af 1600-tallet og siden 1845 har huset I.C. Juuls farvehandel. Næstældst er [[Graven 8|Graven nr. 8]], som ifølge en bjælke i porten er bygget i 1642 for ”NS”. Et bomærke med to krydsede økser og inskriptionen ”andre byger til mig / jeg bygger til andre” tyder på, at bygherren har været tømrer.

Det lange lave hus på [[Graven 18-20|Graven nr. 18-20]] er oprindelig en koholdergård fra 1700-tallet. Her brændte man sikkert også brændevin, da bundfaldet fra brændevinsbrændingen blev brugt som foder til malkekøer. I 1804 var gården ejet af urmager [[Søren Zønnichsen Buxlund]], som da skænkede fattigvæsenet et hus på den anden side af gaden til enkebolig.

I [[den buxlundske stiftelse]] på [[Graven 21|Graven nr. 21]] kom til at bo en flok enker under meget trange forhold, da to måtte deles om et lille værelse, hvilket ofte gav anledning til konflikter. Derfor blev huset forhøjet til to etager i 1812 og i 1876 opførte [[Aarhus Kommune|kommunen]] i baghaven den bygning, som i dag huser den kommunale tandpleje. Bygningen blev efter indførelsen af alderdomsunderstøttelse i 1891 lavet til alderdomsasyl og adskilt fra den gamle enkebolig med et højt plankeværk for at understrege forskellen mellem fattighjælp og alderdomsunderstøttelse, som ikke medførte samme tab af borgerlige rettigheder. Dog blev de gamle påbudt at holde sig fra brændevin, at være i seng senest 21:30 og at rengøre deres værelser inden kl. 8. Uden baderum, ligstue eller en have viste bygningen sig hurtigt uegnet til alderdomshjem og blev i 1904 erstattet af [[De Gamles Hjem]] på [[Kirkegårdsvej]]. I 1938 blev den gamle enkebolig revet ned. På tomten blev først indrettet en legeplads, som under besættelsen måtte vige for en bunker. Ved siden af i nr. 15-17 står dog stadig skræddermester Villadsens legatbolig for enker af håndværksstanden, som blev oprettet i 1810 og udvidet af kommunen med opførelse af det nuværende hus i 1900.

I 1893 stiftedes en nordisk komité for bedre tandpleje hos skolebørn af ”de ubemidlede klasser”, men først i 1915 fik [[Aarhus Tandlægeforening]] overtalt [[Aarhus Byråd|byrådet]] til at etablere en skoletandklinik i det gamle alderdomshjem i Graven. Her blev indrettet to klinikker med elektriske bor fra Amerika og et venteværelse. Ældre aarhusianere husker et klapapparat med kliniknumre og et vægmaleri med nogle fæle tandtrolde, som satte en skræk i de ventende børn.

Forældrene skulle indtil 1962 betale 1 kr. årligt for behandlingen med den begrundelse, at børnenes dårlige tænder skyldtes ''”overdreven slikindtagelse, og forældrenes forsømmelighed”''. Dengang kunne et barn i 1. klasse have op til 30 huller, men siden da har forebyggelse heldigvis bragt det tal ned. Mange af klinikkens opgaver er i dag lagt ud til skolerne, og bygningen fremstår i dag ret nedslidt.

De fleste af Gravens huse er opført til små virksomheder i 1800-tallet. [[Graven 3|Graven nr. 3]] blev opført i 1804 som pakhus for købmandsgården overfor, men blev i 1845 udskilt som selvstændig købmandsgård. Her kunne man i 1870’erne købe tørv og leje vogne. Ifølge en fortegnelse fra 1902 var der i stueetagen en stald med ni heste og lagerrum med alt fra tjære, grøn sæbe, akvavit, lakrids, tændstikker, kartoffelmel og sukker. Første sal blev brugt til beboelse for personalet og som sukkerskæreri, hvor sukkertoppe blev skåret til mindre portioner.

I 1923 blev [[Graven 19|Graven nr. 19]] revet ned for at give plads til udkørslen for byens første [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]]. Byrådet kunne dog ikke støtte en plan om at udvide stationen med tandklinikkens grund, da man ønskede at få den tunge trafik ud af midtbyen, hvorfor stationen endte på sin nuværende plads nær hovedbanegården.  

Byrådet overvejede i 1914 - på et møde 16. april - at forlænge Graven mod havnen og dermed bryde den middelalderlige gadeføring op. Initiativet var taget af [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], der fremlagde planer til en ny forbindelsesgade mellem byen og havnen. Den indre mobilitet i Aarhus var – syntes man – ved at brænde sammen. Havnens udvidelser mod syd havde skabt behov for bedre adgangsveje til og fra havnen.  

Andre talere var mere forbeholdne og ønskede at vente lidt, så man kunne undersøge, om der overhovedet blev ved med at være behov for gadegennembruddet, da det netop var blevet besluttet, at [[Godsbanegården|godsbanegården]] skulle flyttes ud til [[Mølleengen]], ligesom man burde tage fat på at overdække [[Aarhus Å|åen]]. Herom var der allerede løse planer. Den bemærkning fik [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på banen igen. ''”Det ville blive et Foretagende, som ville komme til at koste Millioner!”'' Enden blev i første omgang med stemmerne ti mod seks, at udvalget fik lov til at undersøge udgifterne en gang mere, dvs. lægge pres på havnen for at få denne til at betale til udvidelsen! Herefter døde sagen hen i to år, inden det blev vedtaget at nøjes med at føre fortovet ind under Jasters ejendom i Mejlgade. Farvehandlerens huse på hjørnet – et af byens ældste og mest ejendommelige huse – fik lov at blive stående. Det samme gjorde Jasters købmandsgård.

I takt med at den motoriserede trafik steg, voksede presset på at ændre det middelalderlige gadenet. I et sidste forsøg på at holde [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]] i [[Rosensgade]] foreslog stationens talsmand, tømrermester [[Christian Nielsen Withen (1875-1943)|Christian Nielsen Withen]] i 1929 at rive hele karréen mellem Graven og Rosensgade ned for at gøre plads til både en udvidelse af rutebilstationen og et nyt rådhus. I 1930 anmodede områdets grundejere [[Aarhus Kommune|kommunen]] om en sanering af området omkring [[Badstuegade]], [[Volden]], [[Klostergade]] og Graven, som i 1938 blev betegnet som nogle "snævre og skumle gader" af en læserbrevsskribent i [[Aarhus Stiftstidende]]. De var ikke kun i vejen for trafikken, men også en skamplet på byen. I 1939 udarbejdede kommunen en plan til [[Bispegade|Bispegades]] forlængelse og udvidelse til en bredde af 19 meter. I 1960'erne genoptog man saneringsplanerne af sundhedsmæssige grunde, da kvarteret efterhånden var temmelig nedslidt. Den mest radikale plan for området blev foreslået af vinderne af en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence om Aarhus bymidte i 1967]]. Hele kvarteret omkring [[Rosensgade]], [[Volden]], Graven og [[Studsgade]] skulle erstattes af et overdækket butikscenter, som skulle kunne nås via motorveje langs havnen og [[Åboulevarden]]. Andenpræmien derimod foreslog en mere nænsom byfornyelse med bevarelse af historiske bygninger og omdannelse af Graven til gågade. I byrådet talte borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] også for en ”fornyende bevaring”, der skulle gøre det historiske Aarhus til et eksklusivt forretningsområde med små intime restauranter, gallerier og modebutikker.

I 1970’erne fremstod Graven temmelig nedslidt, da boligspekulanter lod mange af de gamle huse stå og forfalde, så de kunne rives ned. Nattelivet var også råt. I 1977 blev tre politibetjente alvorligt kvæstede under en politiaktion mod et kæmpe gadeslagsmål uden for værtshuset [[Bryggergården]] i [[Graven 27]] på hjørnet til [[Volden]]. Som følge heraf blev stedet lukket og solgt med henblik på sanering. Den 21. juli 1979 blev den tomme bygning imidlertid besat af slumstormerne fra aktionsgruppen [[Boligkaravanen]], som da drog rundt og besatte tomme ejendomme i protest mod den tiltagende boligmangel. Efter at par dage blev de unge smidt ud af politiet, men senere den sommer vendte gruppen tilbage til Graven med en aktion mod nogle ”fupmoderniserede lejligheder” i [[Graven 14]].

I 2003 endte en besættelse af bunkeren foran skoletandplejen med, at politiet måtte redde besætterne fra nogle højreradikale aktivister.

Graven fik sit nuværende udseende i 1980’erne, hvor ejendomsmæglerne begyndte at sælge området som byens ny [[Latinerkvarteret|latinerkvarter]]. Med undtagelse af [[Bryggergården]] insisterede [[Aarhus Kommune|kommunen]] nu på, at de gamle huse skulle istandsættes. Ejerne af den gamle købmandsgård på [[Graven 3]] havde da ladet bygningen forfalde så meget, at en pålagt restaurering i 1989 mere blev en rekonstruktion. Gradvist blev gaden det attraktive forretningsområde, [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] havde drømt om. Det var dog ikke alle, der var begejstrede for de nye cafeer, som invaderede kvarteret i det årti. Således indsamlede områdets erhvervsdrivende underskrifter imod flere caféer, da [[Café Drudenfuss]] åbnede i 1986. Forbuddet kom senere samme år, men blev ophævet igen i 1995.

*[[Graven 1]]:

*[[Graven 2]]: