Graven: Forskelle mellem versioner

I takt med at den motoriserede trafik steg, voksede presset på at ændre det middelalderlige gadenet. I et sidste forsøg på at holde [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]] i [[Rosensgade]] foreslog stationens talsmand, tømrermester [[Christian Nielsen Withen]] i 1929 at rive hele karréen mellem Graven og Rosensgade ned for at gøre plads til både en udvidelse af rutebilstationen og et nyt rådhus. I 1930 anmodede områdets grundejere [[Aarhus Kommune|kommunen]] om en sanering af området omkring [[Badstuegade]], [[Volden]], [[Klostergade]] og Graven, som i 1938 blev betegnet som nogle "snævre og skumle gader" af en læserbrevsskribent i [[Aarhus Stiftstidende]]. De var ikke kun i vejen for trafikken, men også en skamplet på byen. I 1939 udarbejdede kommunen en plan til [[Bispegade|Bispegades]] forlængelse og udvidelse til en bredde af 19 meter. I 1960'erne genoptog man saneringsplanerne af sundhedsmæssige grunde, da kvarteret efterhånden var temmelig nedslidt. Den mest radikale plan for området blev foreslået af vinderne af en [[Bykernekonkurrencen 1967-1968|arkitektkonkurrence om Aarhus bymidte i 1967]]. Hele kvarteret omkring [[Rosensgade]], [[Volden]], Graven og [[Studsgade]] skulle erstattes af et overdækket butikscenter, som skulle kunne nås via motorveje langs havnen og [[Åboulevarden]]. Andenpræmien derimod foreslog en mere nænsom byfornyelse med bevarelse af historiske bygninger og omdannelse af Graven til gågade. I byrådet talte borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] også for en ”fornyende bevaring”, der skulle gøre det historiske Aarhus til et eksklusivt forretningsområde med små intime restauranter, gallerier og modebutikker.