Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner

}}

</div>

Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet '''Artillerikasernen''' efter tegning af arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel]]. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]].  

I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergard til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etagers og manglende vandtryk blev der også klaget over.

[[Fil:Langelandsgades kaserne 1955.jpg|300px|thumb|right|Nye rekrutter på kasernen på [[Langelandsgade]] i 1955. 271401 Madsen prøver sine nye støvler, mens 271403 Filtenborg hjælper 271402 Stenderup med at fæstne hærmærket på uniformen.]]

Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen:  

I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernene på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.  

I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.

1. august 1993 skulle Hærens Operative Kommandos stab, som den sidste militære enhed forlade kasernen, men endnu i starten af året var der usikkerhed om kasernebygningernes fremtidige benyttelse. At hovedbygningerne på kasernen skulle bevares var der nu stort politisk flertal for, og i starten af 1993 havde samtlige byrådsmedlemmer stemt for en bevaring af kasernens stenbygninger. Det var kun besættelsens tyske træbarakker, der måtte lade livet.

   

Borgmesterens afdeling havde i marts 1993 efterlyst forslag til kasernebygningernes fremtidige benyttelse. Selvom forslagene var mange og spændte lige fra brandværnsmuseum til cirkusskole, blev det Aarhus Universitet der endte med at overtage alle bygningerne. Efter en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen kunne de æstetiske fag rykke ind i de gamle militære bygninger på Langelandsgade.

'''[[Aarhus og militæret]]'''

* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon

* Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997

* Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]

* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,