10.894
redigeringer
Åby Skole: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Fjerner version 65499 af Cjk (diskussion)) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Det var degnen i Hasle, der indtil 1815 havde ansvaret for, at børnene i Åby kom i skole og lærte noget. Men skolevejen fra Åby til Hasle var, ikke mindst om vinteren, lang og nærmest uoverkommelig. Det blev til for lidt, og i 1745 klagede bønderne i Åby til biskop Hygom og gjorde det samtidig klart, at de om nødvendigt var villige til "''på egen bekostning at lønne en skoleholder''". Det kom ikke så vidt. Af bispens visitatsberetning fra 1752 fremgår det, at der "''allerede er gjort anstalt til at råde bod derpå''". Løsningen blev den velkendte med en løbedegn fra latinskolen i Århus, og med en sådan måtte man stille sig tilfreds indtil 1806. | Det var degnen i Hasle, der indtil 1815 havde ansvaret for, at børnene i Åby kom i skole og lærte noget. Men skolevejen fra Åby til Hasle var, ikke mindst om vinteren, lang og nærmest uoverkommelig. Det blev til for lidt, og i 1745 klagede bønderne i Åby til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]] og gjorde det samtidig klart, at de om nødvendigt var villige til "''på egen bekostning at lønne en skoleholder''". Det kom ikke så vidt. Af bispens visitatsberetning fra 1752 fremgår det, at der "''allerede er gjort anstalt til at råde bod derpå''". Løsningen blev den velkendte med en løbedegn fra latinskolen i Århus, og med en sådan måtte man stille sig tilfreds indtil 1806. | ||
Med skoleloven af 1814 ændredes situationen. Hvert sogn skulle nu have sit eget skolevæsen, og forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér blev hævet. Som lærer ansatte Åby-boernei 1815 den 23-årige N.J. Galthen, som netop var dimitteret fra seminariet i Lyngby, og 6. november mødtes denne "''meget duelige''" lærer for første gang med den snes børn, der var ham betroet. Skolehuset, som endnu står som [[Kærvej]] 21, lod vente på sig og kunne først tages i brug i 1819. Det var en bindingsværksbygning på ti fag, hvoraf de syv tilfaldt læreren til beboelse, de tre børnene til skolestue. I 1837 var antallet af elever steget til 49, og for sit arbejde fik lærer Peder Nielsen, Galthens efterfølger, i årsløn 4 tdr. rug, 24 tdr. byg, 5 lispund brød, 18 snese æg, fri bolig samt en jordlod på 7 tdr. land. Hvortil kom de 10 rigsdaler for kirkesangen. Det var vel også den aflønning. lærer Østergaard måtte affinde sig med. Forgængeren, Peder Nielsen, havde forgæves bedt om at måtte få en hjælpelærer, og efter en halv snes år i embedet slog Østergaard sig i slutningen af 50´erne i tøjret. Han ville til Lisbjerg, hvor man betalte bedre. I Åby ville man ikke af med den velrenommerede lærer, der som ivrig grundtvigianer havde gjort meget for sognet. Østergaard fik det, som han ville, og blev, hvor han var. | Med skoleloven af 1814 ændredes situationen. Hvert sogn skulle nu have sit eget skolevæsen, og forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér blev hævet. Som lærer ansatte Åby-boernei 1815 den 23-årige N.J. Galthen, som netop var dimitteret fra seminariet i Lyngby, og 6. november mødtes denne "''meget duelige''" lærer for første gang med den snes børn, der var ham betroet. Skolehuset, som endnu står som [[Kærvej]] 21, lod vente på sig og kunne først tages i brug i 1819. Det var en bindingsværksbygning på ti fag, hvoraf de syv tilfaldt læreren til beboelse, de tre børnene til skolestue. I 1837 var antallet af elever steget til 49, og for sit arbejde fik lærer Peder Nielsen, Galthens efterfølger, i årsløn 4 tdr. rug, 24 tdr. byg, 5 lispund brød, 18 snese æg, fri bolig samt en jordlod på 7 tdr. land. Hvortil kom de 10 rigsdaler for kirkesangen. Det var vel også den aflønning. lærer Østergaard måtte affinde sig med. Forgængeren, Peder Nielsen, havde forgæves bedt om at måtte få en hjælpelærer, og efter en halv snes år i embedet slog Østergaard sig i slutningen af 50´erne i tøjret. Han ville til Lisbjerg, hvor man betalte bedre. I Åby ville man ikke af med den velrenommerede lærer, der som ivrig grundtvigianer havde gjort meget for sognet. Østergaard fik det, som han ville, og blev, hvor han var. | ||
