9.451
redigeringer
Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883) (vis kildekode)
Versionen fra 16. nov. 2022, 12:44
, 16. november 2022ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Tog Borgerskab i Aarhus i 1842. | Tog Borgerskab i Aarhus i 1842. | ||
===Krathuset=== | === Krathuset === | ||
I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder. | I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag [[Krathusvej 3]] - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder. | ||
Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have. | Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have. | ||
Krathuset | Krathuset var i 2018 en del af Taleinstituttet. | ||
===Brændevinsfirma i Mejlgade=== | === Brændevinsfirma i Mejlgade === | ||
Liisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke. | Liisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om [[Borrebækken]]s dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede. | I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om [[Borrebækken]]s dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede. | ||
===Studestald på Skovvejen=== | === Studestald på Skovvejen === | ||
Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svarede til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egne varer, men købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden|stald]] på [[Skovvejen]]. | Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svarede til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egne varer, men købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden|stald]] på [[Skovvejen]]. | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
=== Medlem af eller byens repræsentant i... === | === Medlem af eller byens repræsentant i... === | ||
*Brolægningskomiteen, 1859 | * Brolægningskomiteen, 1859 | ||
*Kirkeinspektionen for Domsognet, 1859-61 | * Kirkeinspektionen for Domsognet, 1859-61 | ||
*Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67 | * Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67 | ||
*Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67 | * Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67 | ||
*Budgetkomiteen, 1865 | * Budgetkomiteen, 1865 | ||
*Komiteen for [[Aarhus | * Komiteen for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandforsyningen]], 1867 | ||
==Litteratur og kilder== | == Litteratur og kilder == | ||
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | * Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | ||
* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968. | * Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968. | ||
