10.894
redigeringer
Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883) (vis kildekode)
Versionen fra 18. okt. 2022, 14:09
, 18. oktober 2022ingen redigeringsopsummering
m (→Krathuset) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg|350px|thumb|right|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]] | [[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg|350px|thumb|right|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]] | ||
'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] | '''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] 1859-1861 samt af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 14. januar 1869 til 1. januar 1870 og 9. januar 1873 til 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68. | ||
Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus. | Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. | Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. | ||
Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i | Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i [[Vejlby Krat]], [[Vejlby Sogn]], [[Aarhus Amt]]. | ||
Tog Borgerskab i Aarhus i 1842. | Tog Borgerskab i Aarhus i 1842. | ||
===Krathuset=== | ===Krathuset=== | ||
I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i Vejlby Krat - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende | I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder. | ||
Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have. | Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
===Brændevinsfirma i Mejlgade=== | ===Brændevinsfirma i Mejlgade=== | ||
Liisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke. | |||
Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|P. Meisner]], men efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene. | Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|P. Meisner]], men efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene. | ||
I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om [[Borrebækken]]s dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede. | |||
===Studestald på Skovvejen=== | ===Studestald på Skovvejen=== | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet, De danske Spritfabrikker, blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Det gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år senere. | Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet, De danske Spritfabrikker, blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Det gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år senere. | ||
Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne. | Spritfabrikken blev ved med at ligge i [[Mejlgade]] frem til 1920’erne. | ||
===Rådmand Liisberg=== | ===Rådmand Liisberg=== | ||
