10.894
redigeringer
Sabro Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel") |
No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:000251829.jpg|350px|thumb|right|Sabro Kirke ved sin genindvielse efter restaurationen i 1965-67.<br>Fotograf: Jørn Timm, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000251829.jpg|350px|thumb|right|Sabro Kirke ved sin genindvielse efter restaurationen i 1965-67.<br>Fotograf: Jørn Timm, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Sabro Kirke''' ligger på en lille bakke nordligst i Sabro. Oprindeligt bestod kirken kun af et romansk skib og kor, der opførtes i blandede materialer i slutningen af 1100-tallet eller starten af 1200-tallet. | '''Sabro Kirke''' ligger på en lille bakke nordligst i [[Sabro]]. Oprindeligt bestod kirken kun af et romansk skib og kor, der opførtes i blandede materialer i slutningen af 1100-tallet eller starten af 1200-tallet. | ||
I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret. | I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret. | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand. | I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand. | ||
Sabro Kirke var i middelalderen og frem til | Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel|[[Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje. | ||
Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765. | Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765. | ||
