787
redigeringer
Sjette Frederiks Kro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Navneskifte og nye tider
TNK (diskussion | bidrag) |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 80: | Linje 80: | ||
1930’erne blev et vendepunkt for Salonen. I 1936 fyldte vært Thürmann 70 år, og efter 39 år på Salonen stoppede han. Samtidigt var tilslutningen til Salonens musikalske indslag faldende, og den nye vært [[Victor Larsen]] indså, at det var tid til forandringer. Sammen med stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] gennemførte Victor Larsen en gennemgribende renovering, der skulle bringe Salonen tilbage til sit oprindelige udtryk. Ironisk nok var det også i denne forbindelse, at Salonen skiftede navn til Sjette Frederiks Kro. | 1930’erne blev et vendepunkt for Salonen. I 1936 fyldte vært Thürmann 70 år, og efter 39 år på Salonen stoppede han. Samtidigt var tilslutningen til Salonens musikalske indslag faldende, og den nye vært [[Victor Larsen]] indså, at det var tid til forandringer. Sammen med stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] gennemførte Victor Larsen en gennemgribende renovering, der skulle bringe Salonen tilbage til sit oprindelige udtryk. Ironisk nok var det også i denne forbindelse, at Salonen skiftede navn til Sjette Frederiks Kro. | ||
1. april 1953 overtog køkkenchef S. E. Sørensen forpagtningen af Sjette Frederiks Kro. Sørensen var uddannet kok på Hotel Royal, og han blev som blot 22 årig køkkenchef på stedet. Han kom til Sjette Frederiks Kro fra en stilling som køkkenchef på [[Hotel Regina]], og han havde desunden forpagtet køkkenet på Varna i sommermånederne siden 1951. S. E. Sørensens kone var uddannet smørrebrødsjomfru fra Hotel Royal. | 1. april 1953 overtog køkkenchef S. E. Sørensen forpagtningen af Sjette Frederiks Kro. Sørensen var uddannet kok på [[Hotel Royal]], og han blev som blot 22 årig køkkenchef på stedet. Han kom til Sjette Frederiks Kro fra en stilling som køkkenchef på [[Hotel Regina]], og han havde desunden forpagtet køkkenet på Varna i sommermånederne siden 1951. S. E. Sørensens kone var uddannet smørrebrødsjomfru fra Hotel Royal. | ||
I S. E. Sørensens tid på Sjette Frederiks Kro blev stedet både anvendt til større selskaber, og det var også muligt at komme forbi til frokost eller kaffe, hvis man fx. var en tur i skoven. | I S. E. Sørensens tid på Sjette Frederiks Kro blev stedet både anvendt til større selskaber, og det var også muligt at komme forbi til frokost eller kaffe, hvis man fx. var en tur i skoven. | ||
