9.451
redigeringer
m (Text replacement - "Ernst August Weis" to "Ernst August Weis (1848-1912)") |
mNo edit summary |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og havnerne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og havnerne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. Liggende med front til parken ses det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der nu er omdannet til et større hostel. | |||
Mølleparken er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. Liggende med front til parken ses det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der nu er omdannet til et større hostel. | |||
{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}} | {{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}} | ||
=== Mølleparkens historie === | === Mølleparkens historie === | ||
Mølleparken blev indviet i 1926, men | Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289. | ||
Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere | Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''. | ||
Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], og hans hustru, [[Wilhelmine Weis]], kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], og hans hustru, [[Wilhelmine Weis]], kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. |