10.894
redigeringer
Mølleparken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Ernst August Weis" to "Ernst August Weis (1848-1912)"
m (Text replacement - "Johannes Clausen Bjerg" to "Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)") |
m (Text replacement - "Ernst August Weis" to "Ernst August Weis (1848-1912)") |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleres velstand og til havens udvikling, dens karakteristiske udtryk beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer". | Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleres velstand og til havens udvikling, dens karakteristiske udtryk beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer". | ||
Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, [[Ernst August Weis]], og hans hustru, [[Wilhelmine Weis]], kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], og hans hustru, [[Wilhelmine Weis]], kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | ||
I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år. | I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år. | ||
