10.897
redigeringer
Kannikegade 16: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.15555640027769,10.210885252197047~[[Kannikegade 16]]; | |||
56.15688389397746,10.209376758625599~[[Store Torv 1/Skt. Clemens Torv 2]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15626548028261,10.209951009512416 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Kannikegade 16''' er en adresse i Aarhus Midtby, der især er kendetegnet ved at have rummet det [[Teatret i Kannikegade|forhenværende Aarhus Teater]] i mange år. | '''Kannikegade 16''' er en adresse i Aarhus Midtby, der især er kendetegnet ved at have rummet det [[Teatret i Kannikegade|forhenværende Aarhus Teater]] i mange år. | ||
| Linje 7: | Linje 17: | ||
Hen mod slutningen af 1600-tallet bestod matriklen tilsyneladende kun af haver tilhørende forskellige borgere, herunder formodentlig dem der ejede gårdene på hjørnet til [[Skolegade]] og hjørnet til [[Skt. Clemens Torv]]. | Hen mod slutningen af 1600-tallet bestod matriklen tilsyneladende kun af haver tilhørende forskellige borgere, herunder formodentlig dem der ejede gårdene på hjørnet til [[Skolegade]] og hjørnet til [[Skt. Clemens Torv]]. | ||
===Fra borgmesterbolig til klubhus=== | |||
I slutningen af 1700-tallet var gården på hjørnet til Skolegade ejet af borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)|Niels Rohde]], der i sin tid havde arvet den i 1794 efter byfoged [[Georg Hass]]. I 1797 satte han gården til salg. Det annoncerede han i [[Aarhus Stiftstidende]] med en grundig beskrivelse af sin ejendom, hvor man kunne læse, at der udover gårdens hovedbygning var ''"et Sidehuus til Haven 9 Fag een Etage, hvorudi er tvende Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer og Brøgerse"'', hvilket formodentlig svarer til Kannikegade 16. Derudover var der flere andre mindre bygninger på Rohdes store grund. | I slutningen af 1700-tallet var gården på hjørnet til Skolegade ejet af borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)|Niels Rohde]], der i sin tid havde arvet den i 1794 efter byfoged [[Georg Hass]]. I 1797 satte han gården til salg. Det annoncerede han i [[Aarhus Stiftstidende]] med en grundig beskrivelse af sin ejendom, hvor man kunne læse, at der udover gårdens hovedbygning var ''"et Sidehuus til Haven 9 Fag een Etage, hvorudi er tvende Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer og Brøgerse"'', hvilket formodentlig svarer til Kannikegade 16. Derudover var der flere andre mindre bygninger på Rohdes store grund. | ||
| Linje 15: | Linje 26: | ||
Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet. | Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet. | ||
Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning. Lorenzo Marzetta beholdte både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog Ludvig Heinrich Roose. | ===Aarhus' første teaterbygning=== | ||
Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning, som fik plads i Kannikegade 16. [[Lorenzo Marzetta]] beholdte både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog [[Ludvig Heinrich Roose]]. | |||
I 1851 købte teaterdirektør Jens Peter Miller Polyhymnias teaterbygning og overtog den ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var det fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at: | |||
: ''"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."'' | |||
Byggeriet gik planmæssigt og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Om det udelukkede gjaldt selve teatret i nummer 14, eller om også dets hovedindgang og værtsboligen i nummer 16 fik en overhaling, er svært at sige. | |||
Under J.P. Miller gik teatret gik en storhedstid i møde, og adskillige annoncer og notitser i Aarhus Stiftstidende vidner om borgernes begejstring for teaterbygningen såvel som de forestillinger, der blev opført deri. | |||
===Forfald, nedrivning og nybyg=== | |||
J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af [[Parmo Carl Petersen]], som Miller havde testamenteret bygningen til. Petersen havde i mange år været en af Millers skuespillere. Han overlod dog den daglige ledelse af teatret til [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]], der til sidst købte det af ham i 1871. | |||
Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt og blandt borger voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]], og den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. | |||
I | I mellemtiden var det dog allerede blevet slut med Bircks ejendomme på Kannikegade, da han solgte dem til den danske stat i marts 1900, som nedrev dem straks bagefter. På Kannikegade 16 opførtes i stedet en [[Postpalæet|post- og telegrafbygning]], og det er den bygning, der ligger der i dag. | ||
==Litteratur og | ==Litteratur og kilder== | ||
*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv. | *Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv. | ||
*Aarhus Stiftstidende, 9. august 1797, s. 3-4 | *Aarhus Stiftstidende, 9. august 1797, s. 3-4 | ||
| Linje 32: | Linje 57: | ||
*Sejrs sedler, 1843, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061504 | *Sejrs sedler, 1843, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061504 | ||
*Sejrs sedler, 1851-12-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122798 | *Sejrs sedler, 1851-12-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122798 | ||
*Sejrs sedler, 1852-09-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122799 | |||
*Sejrs sedler, 1853-03-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122800 | |||
*Sejrs sedler, 1854-02-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122802 | |||
*Sejrs sedler, 1854-10-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122806 | |||
*Sejrs sedler, 1854-10-16, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122879 | |||
*Sejrs sedler, 1864-07-21, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013250 | |||
*Sejrs sedler, 1870-01-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008318 | |||
*Sejrs sedler, 1871-03-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008326 | |||
*Sejrs sedler, 1873-01-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329 | |||
*Sejrs sedler, 1873-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008331 | |||
*Sejrs sedler, 1900-10-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008381 | |||
*Sejrs sedler, 1900-10-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008383 | |||
*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141 | |||
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Langballe", "Marzetta" | *Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Langballe", "Marzetta" | ||
